Zigeunerschnitzel

Ethvert tysk Gasthaus med respekt for sig selv har en spisekort med mindst 22 forskellige variationer af schnitzel. Cirka sådan omtrentligt. Der er i hvert fald mange.

En af de allerbedste er efter min mening Zigeunerschnitzel – en sprødstegt schnitzel med en krydret, sød-syrlig blank sovs, fyldt med strimler af peberfrugt og løg.

Du behøver ikke vente til næste gang du efter en lang dag på de tyske motorveje

finder ind til en lille og stille by, hvor du kan finde en blød seng og et godt måltid mad. Du kan lave den helt ligeså godt derhjemme.

Du skal bruge:
1 peberfrugt i strimler – brug evt. et par minipebre, så du kan få flere farver i sovsen
1 løg i tynde både
1/2 ds hakkede tomater
 1,5 dl bouillon
2-3 spsk æbleeddike
1 spsk spsk sukker
1/2 tsk salt

1 spsk paprika – helst ungarsk med lidt pift i – ellers halvt paprika og halvt sød chili

Svits peberfrugter og løg i lidt smør eller olie, til løgene bliver klare. Drys paprika over og rør rundt. Tilsæt eddike, sukker og salt, hæld tomater og bouillon ved og lad det koge godt igennem. Smag til – måske skal det have lidt mere salt, sukker eller eddike? Jævn sovsen med lidt maizena udrørt i koldt vand.

Server sovsen til en sprødstegt schnitzel (paneret rigtigt med  både mel, æg og rasp  – gerne panko rasp – så bliver den sprød udenpå og mør indeni). Server også med Bratkartoffeln eller ovnkartofler – og skal der en salat til, så lad det være en salat med fintsnittet spidskål eller hvidkål. Salater med kål smager godt til schnitzel, og sådan en salat er også meget autentisk tysk.

Men når alt kommer til alt, er en schnitzel altid mere eller mindre en schnitzel. Det er sovsen, der gør forskellen.

God tirsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

4 kommentarer til “Zigeunerschnitzel”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.