Det begynder så småt at blive efterår

Stærene er begyndt at samle sig og lave små ‘sort sol’ opvisninger over marken. Luften er stadig fuld af svaler. De er også begyndt at finde sammen i grupper før den lange rejse.

Hos Staudeblomsten i lørdags

Det er blevet vejr til at dele og plante stauder om, og vi har haft en dejlig have-weekend, der startede med plantesalg og en rundtur i haven hos Staudeblomsten, hvor der stadig er masser af blomster her i det, der nu i dag er blevet den sidste tredjedel af september.

Der kom mange, gode planter med hjem – blandt andet rosa skovmærke og bjerghulsvøb, og eftermiddagen gik med at grave, plante, dele og flytte. Plante-Tetris kan man vel kalde det?

Søndag var der tid til bare at gå og nyde haven lidt, plante lidt om, flytte lidt hist og her – og tage en masse billeder af eftersommerens blomster og blade. Derfor er der en havetur på programmet:

For det er unægteligt ved at blive efterår. Bladene begynder at blusse, og forfaldet er i gang. Det gør nu ikke noget. Efteråret har sin egen skønhed, og sit helt eget lys.

Græsplænen blev næsten selvlysende, da solen sendte en skrå stråle ned fra bag en sky.

I haven blomstrer de sene stauder. Drejeblomst og den utrættelige geranium Rozanne stjæler billedet, men også de store bronzeblad lever op til deres navn nu.

Syrenhortensia rødmer mere og mere dag for dag. Nu er de kommet dertil, hvor man kan plukke ind til tørring.

Mon ikke, der skal plukkes lidt til juledekorationer, der kan minde om sommerens overflod? Sidste år brugte jeg dem blandt andet i adventskransen.

Også tæppepileurtens rosa frøstande er gode at tørre. De er klar nu. Sjovt, at de hvide blomster bliver til frøstande i den farve… det gør bestemt ikke noget.

I skovhaven drysser fuchsiaen sine blodrøde blomster i bedet. Den fryser helt væk om vinteren, men kommer stærkt igen i løbet af sommeren.

Kun i drivhuset mærker man stadig ‘en munter glæde ved at gro, som var det sommerdage’, som der står i Septembers himmel er så blå.

Men også derinde, mærker man efteråret, for træerne er begyndt at drysse blade ned på taget.

Det er helt klart ved at være efterår.

God mandag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

6 kommentarer til “Det begynder så småt at blive efterår”

    1. Helt enig, Birgit. Årstidernes skiften skal bare til. Jeg kunne ikke bo i troperne, hvor solen står op og går ned på samme tid hver dag, hvor der altid er varmt – og hvor det vrimler med slanger og orkaner 😀 Der gik der vist lidt Shubidua i den – de varme lande osv 😀

      Like

  1. Hvor hyggeligt med nye planter 🙂
    Årstiden fornægter sig desværre ikke, men dine billeder viser, hvor smukt det kan være. Udsigtsbilledet er fantastisk. Det er stadig grønt, men man kan sagtens ane de gyldne toner.
    Kh Lisbeth

    Like

    1. Ja, det er altid godt med nye planter. Jeg gik specielt efter den rosa skovmærke, men faldt selvfølgelig for andre fristelser. Planterne derfra vokser altid så fint hos os, men det er jo også kun få km væk 🙂
      Mig gør det ikke noget, at det bliver efterår. Det er så smuk en tid.
      Kh, Karen

      Like

Der er lukket for kommentarer.