Dejligt sted til salg i Skivholme

Det sker sjældent. Meget sjældent. Men nu er der et hus til salg lige her udenfor bygrænsen til Skivholme. Et hus med den skønneste udsigt fra stuen og haven – nemlig lige ned i vores eng, hvor køerne fodbader i det kolde vand i bækken.

Fra den anden side er der udsigt hele vejen op til ‘Østrig’, og Anna Helenes heste græsser på den stejle bakke lige udenfor haven.

Huset er bygget smukt ind i det kuperede landskab,

og fra alle sider af huset er der udgange til enten svalegangen, til terrasser og til haven. Der er overdækket terrasse ved køkkenet,

udgang til svalegangen ved stuen

og udgang til terrassen og haven lige fra spisepladsen.

Fordi grunden er så kuperet, er både kælder (med gode rum) og førstesal i stueplan. Man kommer ind nedefra, tørskoet direkte fra carporten, og en god, bred trappe fører lige op til spisepladsen. Eller man kan gå op ad havetrappen, rundt og ind af terrassedøren.

Haven har det, man kalder ‘muligheder’. Der er niveauforskelle, både sol, skygge og siddepladser. Rent guf for en kreativ havesjæl, der under havearbejdet har lyst til at stoppe og op lytte til bækkens pludren og til den hyggelige lyd af heste, der lunter rundt og spiser græs. Og så har jeg slet ikke nævnt fuglelivet, eller hvordan rådyr tripper over vejen og ned i engen på en sommermorgen.

Jeg laver reklame – så meget som muligt, for vi søger ikke bare en til at købe huset. Vi søger nye naboer. Naboer, der vil holde lige så meget af stedet og området, som vi gør. Som vil holde af udendørslivet og nabosnak. En som vil være en del af alt det, vi elsker her.

Og hvorfor er huset til salg? Jo, Ulla er blevet 93, og hun har efter mange, mange overvejelser valgt at flytte tættere på sin familie. Det er vi kede af, men – det kan blive din, eller nogen du kenders store mulighed.

Du kan se huset, flere billeder og grundplan – og læse mere om området – lige her hos Home Galten.

God lørdag.

PS: Huset koster faktisk mindre end en toværelses i Aarhus…

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

3 kommentarer til “Dejligt sted til salg i Skivholme”

  1. Det ser hyggeligt ud – meget hyggeligt! Hvem vil ikke gerne bo, hvor der risler en kilde og rinder en å? Håber I får jer en god ny nabo.

    Like

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: