Hertil og ikke længere

Det er rart at have noget til at markere overgangen fra et haverum til et andet. En ‘hertil og ikke længere’ – og en ‘her går grænsen’.

Sådan er markering er de store plantekasser, vi lige har stillet op for enden af indkørslen. De danner en fin afslutning på indkørslen.

Og en fin start på udsigtshaven.

Kasserne blev købt og transporteret hjem, der blev gravet ud og lagt stabilgrus under (godt dræn…), krukkerne blev stillet op og fyldt med et lag stabilgrus, et lag leca, og et tykt lag højbedsmuld. Til sidst blev der lagt grus som det i indkørslen omkring kasserne. Det var det hårde. Det klarede husbonden.

Så kom det sjove. Planterne. Det klarede jeg. Snak lige om at have en privilegeret tilværelse, ikke?

Vi har valgt en blanding af årstidens planter og planter, der vil være der hele tiden.

Det er meningen, at jeg senere vil lægge nogle forårsløg mellem planterne og ellers variere lidt efter årstiderne.

Der må bare ikke være noget alt for højt i kasserne, for vinden er skrap der, når den kommer susende fra sydøst, bliver presset sammen i ådalen og blæser ud gennem indkørslen. Det er der ikke mange høje planter, der har godt af.

Så lav og tæt bevoksning er det helt rigtige til kasserne der, hvor de står.

Og det ser altså også ret godt ud, når jeg selv skal sige det.

God onsdag.