Hertil og ikke længere

Det er rart at have noget til at markere overgangen fra et haverum til et andet. En ‘hertil og ikke længere’ – og en ‘her går grænsen’.

Sådan er markering er de store plantekasser, vi lige har stillet op for enden af indkørslen. De danner en fin afslutning på indkørslen.

Og en fin start på udsigtshaven.

Kasserne blev købt og transporteret hjem, der blev gravet ud og lagt stabilgrus under (godt dræn…), krukkerne blev stillet op og fyldt med et lag stabilgrus, et lag leca, og et tykt lag højbedsmuld. Til sidst blev der lagt grus som det i indkørslen omkring kasserne. Det var det hårde. Det klarede husbonden.

Så kom det sjove. Planterne. Det klarede jeg. Snak lige om at have en privilegeret tilværelse, ikke?

Vi har valgt en blanding af årstidens planter og planter, der vil være der hele tiden.

Græsser, sedum og pletter i luften.
En lille gran, Picea Abies ‘Little Gem’.
Og en masse gråt og grågrønt.

Det er meningen, at jeg senere vil lægge nogle forårsløg mellem planterne og ellers variere lidt efter årstiderne.

Der må bare ikke være noget alt for højt i kasserne, for vinden er skrap der, når den kommer susende fra sydøst, bliver presset sammen i ådalen og blæser ud gennem indkørslen. Det er der ikke mange høje planter, der har godt af.

Så lav og tæt bevoksning er det helt rigtige til kasserne der, hvor de står.

Og det ser altså også ret godt ud, når jeg selv skal sige det.

God onsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

4 kommentarer til “Hertil og ikke længere”

  1. Supergod ide. Jeg kan godt forestille mig, at der kan være tryk på vinden. Heldigvis er er mange små seje planter.
    Jeg må have tjekket det der højbedsmuld. Heller ikke jeg har hørt om den slags.
    Kh Lisbeth

    Like

  2. Morn
    kan lide de Plantekasser
    købt i Havecenter ???
    og højbeds muld har jeg da godt nok hverken hørt om ,eller set nogen stands
    men så blev jeg endnu en gang lidt klogere
    God uge delings dag

    Like

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: