Den menneskelige trang til nyheder er umættelig. Også når det gælder planter. Blomster, løvfarver og -former. Bare en lille smule anderledes må det gerne være. Det er lidt, som når man bruger lidt mascara eller andet forskønnende for at blive bare den lille smule ‘en bedre udgave’ af sig selv. Det skal ikke være noget helt andet, bare lige den der lille smule…

Sådan er det også med de her akelejer. De er lige en lille smule anderledes. De vender ansigtet opad.
De akelejer er nogle af de få akelejer i haven, der ikke er selvsåede. De er fra sidste år og stammer fra Gartneriet Pedersen, der altid har netop de planter, der er den der lille smule anderledes, og som derfor bliver ekstra fristende.
Jeg elsker akelejer, og jeg lader dem gladeligt selvså, blande sig og udvikle nye farver.

Kommer der for mange, er de nemme at begrænse, og kommer de det helt forkerte sted, er de nemme at fjerne.
Men det er kendetegnende for alle de selvsåede akelejer, at de nikker. Deres blomster er klokker. Klokker, der ligner balkjoler fra Askepots bal på slottet.

Man er nødt til at løfte lidt op i skørterne på dem for at se blomsten ‘ovenfra’. Derfor er det sjovt med dem, der er lige en lille smule anderledes.

Så er der noget i vejen med det? Nej, vel? Nysgerrighed og lyst til forandring uden helt at smide barnet ud med badevandet er nok det menneskelige træk, der mest har drevet udviklingen gennem tiden.
God onsdag.
Og de klarer sig fint i regnvejr uden at samle regnen i skørterne og rådne af den grund? Fine er de – måske især i nuancerne.
LikeLike
Nu har det jo ikke regnet meget, siden de sprang ud, så jeg ved det ikke. Nuancerne er meget fine. Farverne var stærkere sidste år, men det skyldtes nok gartnerivand 🙂
LikeLike
Det er da vildt, hvad de kan lave. Jeg ved ikke, hvad jeg bedst kan lide. Der noget fint og spinkelt over de ‘gamle’.
Kh Lisbeth
LikeLike
De er fine, de gamle, og jeg kan også godt lide, at de krydser sig så muntert. Nu får vi se, hvad de oprette gør – om genetikken holder i frøplanterne 🙂
Kh, Karen
LikeLike