Montana Rubens sprang ud i går

Det er ikke så underligt, at Clematis Montana Rubens er meget populær. Den er nem at have med at gøre og har ingen primadonnanykker, den vokser hurtigt, og den blomstrer helt overdådigt. Den sprang ud i går.

For fire år siden plantede jeg den ved vores tørrestativ. Meningen var, at den skulle dække hele den ene side af stativet, og give vasketøjet noget pænt at se på, mens det tørrede. Vasketøjet kan ikke have noget at klage over nu, for det ser da dejligt ud. En sky af lyserøde blomster mod de gamle træbjælker.

Det var clematis nummer tre, der fandt sig til rette. De første to gik ud. Jeg spurgte om hjælp i gruppen Stauder på Facebook og fik det råd at smide et par håndfulde fjer fra en gammel pude i plantehullet. Og det virkede. Hele historien om det, kan du læse her.

Der er såmænd ikke så meget mere at fortælle om Montana Rubens. Ikke andet end, at det er den clematis, jeg ville anbefale enhver at starte med. Den passer sig selv og skal bare holdes væk fra tørresnorene, som den gerne vil klatre på. Det kan man nu ikke bebrejde den, for det er jo en klatreplante, ikke? Og den slags? Tja, de klatrer.

Jeg har set dem andre steder, hvor de helt dækker et skur, en garage eller et stakit. En dejlig, livskraftig og livsduelig plante af den slags, jeg altid er på jagt efter.

God tirsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

7 kommentarer til “Montana Rubens sprang ud i går”

  1. Jeg har en montana rubens, der gror i det mest usle lille og gennemtørre hul ved terrassen. den bliver aldrig kæmpestor, men den vokser og den blomstrer, og jeg er så glad for, at den findes og vil leve lige der.
    Og hvor gør din sig godt på tørrestativet!

    Like

    1. Jeg elsker, når noget bare gerne vil gro. Jeg har ikke meget tålmodighed med primadonna planterne – og de dør også bare, når det bliver en anelse frost som de tre dage med minus 20 her i vinter. Den slags skiller fårene fra bukkene (bukkene var to roser, to sommerfuglebuske og alle min isotoma, der skulle have været vinterhårdføre…)
      Kh, Karen

      Like

Der er lukket for kommentarer.