Nu kom vor pinseliljetid?

Nu kom vor pinseliljetid,
nu har vi sommer skær og blid…

Det står der pinsesalmen I al sin glans nu stråler solen. Og så må det vel passe? Hmmm…. Det blæser voldsomt. Pinseliljerne ligger fladt langs jorden, der er krapbølger i spejlbassinet, regnen pisker ind fra vest, og det er kun 10 grader.

Pinsen svigter os altså ret meget i år. Pinsen er normalt er årets flittigste havedage, dage for fester holdt i telt i haven, dage, hvor vi står i kø på planteskolerne med vogne fulde af sommerblomster. Og for vores vedkommende her i Skivholme er der altid friluftsgudstjeneste med musik og sang.

I år kommer der et brassband med 25 musikere for at spille ude i præstegårdshaven i Skivholme om eftermiddagen 2. pinsedag. I morgen.

Ok – vejret kan vel stadig nå at blive nogenlunde til i morgen? Man skal bevare optimismen. Men hvad stiller man op med 25 messingblæsere i regn og blæst? Vi kan flytte over i kirken, men 25 truttende instrumenter i den lille kirke? Så skal vi da vist have høreværn med.

Ude vokser skvalderkålen med vanlig livslyst. Og jeg sidder her ved computeren, når jeg egentlig burde være ude med greben i den ædle strid mod naturens kræfter. Men det er simpelthen for koldt, vådt og blæsende.

Har du de samme kvaler i dag? Så kan jeg anbefale en hurtig gåtur for at dulme den dårlige samvittighed over inaktivitet på en af årets allertravleste udedage. Efterfulgt af nogle timer dybt begravet i en bog. En af den slags, der flytter dig fra virkeligheden og ind i en anden verden. Længere væk fra vejret kan man ikke komme.

Og så må vi håbe, det får blæst af i dag, så vi i morgen kan komme ud og grave, komme til musik i præstegårdshaven, komme i havecenter og alt det, vi ellers havde planlagt til de milde, pinselige forsommerdage, hvor det egentlig burde ånde himmelsk over støvet, vifte hjemligt gennem løvet, og lufte lifligt under sky, som Grundtvig skrev dengang. Ikke være stormende, koldt og regnfuldt.

God Pinsesøndag.