Skovhavens forårshave stråler

Jeg er nærmest forelsket i skovhaven lige nu. Det er ikke overdådighed som i Tivoli Friheden, men der er noget så dejligt lige nu, hvor alting bliver grønt igen.

Da jeg skrev om anemonerne for nogle dage siden, brugte jeg ordene ‘lysåben skov’. Det er sådan, vores skovhave er. En lysåben skov. Derfor giver det også mening at satse mest på forårsblomsterne.

Den lette og fine narcis, Thalia.

Senere på året lukker bladtaget sig over haven, og det er der ikke mange sommerblomster, der kan lide.

De seneste bede er nyanlagte, og der er stadig meget bar jord. Det bliver der rådet bod på efterhånden. Der kommer nyt til, planter bliver delt og flyttet – og der skal jo være lidt plads til, at planterne vokser. Mit selektive syn fokuserer på blomsterne, der er der, i stedet for at se på det, der mangler.

Det er nemlig lige nu, hvor der både er anemoner i alle farver, primula og løgplanter i fuldt flor, at skovhaven tager sig allerbedst ud.

Hvide narcisser – svære at fotografere, men dejlige at se på.

Primula klarer sig forbløffende godt i skovhaven, og de sår sig selv og laver nye farvekombinationer.

En selvsået primula – gad vide, hvor den har fået de farver fra? Primula er lidt promiskuøse…

Til sommeren er jeg altid på jagt efter tørketålende planter, der ser frodige ud, og som kan fylde i skovhavens bede. De må også meget gerne blomstre, men hvis det ikke kan lade sig gøre, må de gerne have spændende løvfarver eller former. Begge dele er græsserne og den russiske kulsukker i stand til at levere. Den russiske kulsukker er også på vej op nu.

Det med det tørketålende er noget, jeg har lært på den hårde måde. Rigtig mange planter nåede at stå og sygne hen, før jeg fik dem flyttet. Jeg havde ikke tænkt på, hvor tørstige store træer er.

Sidste år fik jeg en posefuld skovfrytle af Lisbeth fra Lisbeths Haveblog. De har i den grad fundet sig til rette, og de blomstrer også lige nu med lette aks på tynde stængler. Men det er nu deres grønne frodighed, der tæller mest.

Før taget lukker sig helt, vil skovmærkerne, de gule akelejer og de gule staudedigitalis nå at blomstre. Det er meningen med den slags planter, at de skal nå at blomstre, før bladkronerne bliver for tætte.

Og hvorfor der er satset mest på hvide og lysegule blomster derude? Billedet her er taget ud af køkkenvinduet, lige før, det bliver rigtig mørkt. Blomsterne lyser som små lygter i halvmørket.

Det er da vist forklaring nok, ikke?

God tirsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

2 kommentarer til “Skovhavens forårshave stråler”

  1. Sådan en skovhave inden det hele lukker er nærmest fortryllende og de lyse farver er oplagte.
    Det glæder mig at Skovfrytlerne trives (tak for link). Jeg vil gætte på, at frytlerne er velegnede til at lade fx narcisser komme op igennem. De bliver ikke så massive som andre græsser i tuer.
    Kh Lisbeth

    Like

    1. De er rigtig fine, de små frytler. Og de strutter af velvære. Jeg må se, om jeg kan snige lidt løg ned mellem dem i efteråret. Efter turen i Friheden har jeg en pænt lang liste over nye løg, jeg gerne vil have ind. Og jeg har en masse sommerhvidblomme, der skal flyttes, så…
      Kh, Karen

      Like

Der er lukket for kommentarer.