Silke fra Australien

Australsk silkeblomst er en af årets modeplanter. Den er alle vegne lige for tiden. Den er også rigtig fin.

Sølvgrå blade, der er så bløde, at mine grove lugefingre næsten ikke kan mærke dem, og med sart, sart lyslilla blomster.

En af de australske silkeblomster lavede det trick, som planter kan. De kan springe. Direkte fra bordet i butikken og op i indkøbsvognen. Og svag som jeg er, kunne jeg ikke nænne at jage den op fra vognen igen.

Når man læser om planten, står der, at den kan blive en busk på omkring halvanden meter i både højde og drøjde. Der står også, at den kan tåle ned til 7 graders frost. Det lyder forjættende, men den ville ikke have overlevet denne vinter, og hårde vintre har det med at komme nogle år i træk ligesom de milde. Jeg tror, jeg vil lade den blive i en krukke. En stor krukke, så den kan blive stor og flot – om end ikke halvanden meter. Lige nu står den australske skønhed i læ for den bidende vind inde i drivhuset (sikke et vejrskifte!), hvor den deler hyldeplads med mørklilla hornvioler.

De mørklilla hornvioler klæder den godt. For de lyslilla blomster er næsten en anelse for lyse. Der mangler lidt kontrast, synes jeg. Det får den fra de mørklilla, der nærmest samler den lyslilla farve op og fremhæver den. Og løvet er virkelig helt fantastisk – og fantastisk blødt.

Sidste år havde jeg flere forskellige planter med gråt løv. De fleste af dem er væk nu – sommerblomster fra sidste år. Hmmm… det er da en lidt sørgelig vending… ‘sommerblomster fra sidste år’. Jeg håber stadig på at gense de grågrønne Artemisia Schmidtiana Nana – Schmidts Bynke, som skulle kunne tåle vinteren, men som stadig ikke har stukket snuden frem. Nu får vi se.

Gråt løv kan altså noget, og skal der købes nye til krukkerne hvert år, ja så må det være sådan. Gartnerierne skal jo også leve?

God torsdag.