Du har sikkert lagt mærke til, at den sædvanlige rytme her på bloggen har været forstyrret på det seneste. Der er så meget, der kræver min tid og opmærksomhed lige nu, at jeg ikke finder den ro og fokus på livets bedre sider, der skal til for at lave de daglige indlæg.
Det er vejplanerne, der rører på sig igen.
Planerne om lave en motorvej lige gennem vores dejlige natur, gennem fredede moser og skove. De kalder det ganske vist kun en omfartsvej i denne omgang. Dog er planerne om en 17 meter høj og 225 meter lang vejbro med fire spor ikke ændret. Det optager os selvfølgelig en del, og i morgen har vi et borgermøde, hvor borgmesteren for Skanderborg kommune deltager – og jeg også har et indlæg om Præsteskoven, der vil blive midterrabat i en ny vej.
Det er næsten 10 år siden, vi arbejdede nat og dag med at skrive høringssvar og dernæst indsigelser mod beslutningen om at vælge den linjeføring, der går gennem vores område. Den linjeføring, der i VVM undersøgelsen blev betegnet som den, der ville ødelægge mest natur og betyde flest støjplagede borgere.
Mangel på finanser til projektet har indtil videre holdt byggeriet tilbage, men nu har regeringen vejen med i deres trafikudspil. Ikke som motorvej, men som motortrafikvej. Stort set samme sure øl for os, der bor her.
Det pudsige er (hvis man kan kalde det pudsigt, når det egentlig er dybt forkasteligt), at det er Favrskov kommune, der ønsker vejen, og som ikke har skyet nogen midler for at få den. Og for at få den skubbet over til os i Skanderborg kommune. Ligesom gøgen, der lægger sine æg i andre fugles reder. For mange år siden skrev jeg et læserbrev om den politik. Nils Borring og Gøgen hed det. Jeg skrev også et par kronikker, der blev trykt i Jyllandsposten, som indlæg mod placeringen af vejen.
Men nu er vi der igen. Slået hjem. Tilbage til start. Det føles så drænende, at jeg dårligt kan få vejret. Men vores modstandere vejrer morgenluft, og vi må op på hesten igen og gøre, hvad vi kan, for at den smukke natur, vi har valgt at bo i, ikke skal ødelægges.
Ønsk mig god kamp – der kommer almindelige indlæg igen ganske snart… om ikke andet så for, at jeg husker, hvorfor det er så dejligt at bo lige her.
God onsdag.
Dalsgaard i Skivholme 
Ja, det er ingen rar sag, I er i gang med. Jeg sidder også og tænker, at den måske om føje år bliver overflødig.
Vi skal køre mindre i privatbil allesammen af hensyn til klimaet. Der pågår intensive forsøg med selvkørende biler i USA, og somme mener, at fremtidens transport bliver præget af disse, så man bestiller en vogn -elektrisk naturligvis- som afhenter en på adressen og kører til arbejdspladsen. Ret svimlende tanke.
Måske er hjemmearbejdspladser også kommet for at blive i et eller andet omfang?
Det er mærkelige prioriteringer, politikerne foretager. Held og lykke med protesterne.
LikeLike
Jeg håber på brintbiler og hjemmearbejde 🙂 Og så er der lige det, at støjen fra en vej hovedsageligt er dækstøj…
LikeLike
også held og lykke herfra.
Her i Silkeborg blev vi jo lovet, at vi slet ikke ville kunne høre motorvejen far vores have. Det er Løgn! Alle målinger bliver jo lavet inden de fælder et eneste træ, men al den skov, som tog lyden er her blevet fældet mellem vores have og motorvejen: Jeg vågner nogle gang om natten, når der er en bil, der ender på rumlerillerne på, for det lyder som om bilen er på vej ind i mit sove værelse.
Jeg håber virkelig at I har mere held med jer. Her er de nu ved at sætte flere lydværn op, men ikke her i den østligste ende, hvor naturen er virkelig skamferet og generet af bilos og støj døgnet rundt.
Al held med at der ikke bliver anlagt så meget som 5 meter motor/motortrafikvej inden for en radius af 10 fra en naturperle eller vilde dyrs habitat.
LikeLike
Det må være så frygteligt, Dorthe. Jeg føler virkelig med dig og alle dem, der har fået deres hjem og omgivelser ødelagt. Selvfølgelig var det løgn. Det kan man jo sige sig selv. Om morgenen, når der er stille, kan vi høre E45, og den ligger 5 km herfra i fugleflugtslinje. Motorveje larmer, og de må jo tro, vi er dumme, når de siger den slags. Det er rystende…
LikeLike
Kære Karen. Jeg kan forstå det nærmest må være sygdomsfremkaldende at leve med det over hovedet. At føle sig helt magtesløs over, at “nogen” bestemmer at der skal gå en vej igennem al den herlighed, I netop er flyttet derud for at bo i. Håber det lykkes jer!
LikeLike
Tak, Hanne. Ja, det er voldsomt, og bare det, at vi var hele møllen igennem for nogle år siden, gør det endnu mere drænende. Tror, jeg må ud med hundene lidt – det giver livsmodet tilbage 🙂
LikeLiked by 1 person
God kamp, håber virkelig I lykkes med det. Er det ikke nye vej så bliver der bygget alle vegne. Jeg synes det er virkeligt grelt herovre hos os. Jeg ved ikke hvor de mener alle de mennesker skal komme fra, så om nogle år står det meste vel tomt og ligner spøgelses områder. Tænk hvor mange grønne/kønne områder der kunne være istedet, natur til gælde for mange.
LikeLike
Jeg har tænkt noget af det samme. Jeg er bange for, de bygger fremtidens slum. For netop – hvor skal alle de mennesker komme fra? Fødselsraten stiger ikke, og det er ikke de store byer, der oplever den største procentvise tilgang. Det er byer som Horsens og Silkeborg – og såmænd også vores nabolandsby Herskind, hvor der er opstået et helt nyt kvarter.
LikeLike
Held og lykke med kampen! Jeg er ærlig talt også uforstående overfor alt det asfalt “nogen” mener er nødvendigt i vores lille land. Herregud….hvorfor skal alt gå hurtigere og hurtigere? Er de bange for at komme for sent til deres egen begravelse?
LikeLike
Det må være det 😀 I øvrigt er der kun tæt trafik på Viborgvej morgen og aften. Resten af dagen er der fine kørselsforhold…
LikeLike
Rigtig god kamp! Mine forældre i Aarhus Kommune ganske tæt på Skanderborg Kommune har vejkamp – og nederlag helt, helt tæt inde på livet. Det er en drænende og meget lang omgang. Rigtigt meget held og lykke med det!
LikeLike
Tak, Kirsten. Ja, der er flere steder, hvor asfaltbaronerne vil sætte et mindesmærke for sig selv ved at bygge helt og aldeles uønskede veje…
LikeLike