Prikletid

På trods af aprils notoriske lunefuldhed, hvor solen skinner det ene øjeblik for så at blive afløst af iskolde hagl-, slud- eller snebyger, er det faktisk forår. Det kan være lidt svært at tro på, men de små planter i spirebakkerne har talt. Og de har ret. Det er prikletid.

Tilforladeligt ser det ud, men blæsten går til marv og ben, og nye byger er på vej.

Måske kan du huske, at jeg fortalte om de såbakker med meget små rum, jeg fik i Fuchsiahaven?

Tebrevet viser størrelsesforholdet

De har vist sig at være helt geniale. Anbragt på et stykke gammelt håndklæde som vandingsdug har de kun fået vand nedefra, og frøene er spiret uden mug og skimmel og har dannet de fineste små plantepropper, hvor rødderne går helt ned til bunden, hvor vandet er.

Man ser tydeligt de fine, tynde rødder

De er nemme at trykke ud fra bunden af bakkerne – hullerne i bunden passer præcis til en blyant. Jeg havde klargjort en række bakker med lidt større plantehuller – de traditionelle, man kan købe alle vegne, vandet dem igennem og tempereret dem. (Jorden i posen i drivhuset var så kold, at jeg fik hvide fingre.)

Så var det bare at lave et lille hul med pegefingeren, sætte proppen i hullet og duppe jorden på plads omkring den. Genialt. Ikke noget med sprøde rødder, der taber jorden, eller bittesmå blade, der er svære at håndtere uden skader. Nej, bare en lille, fast prop, der smutter på plads og slår sig ned i de nye omgivelser.

De bakker vil jeg passe godt på.

Her er det blomsterkørvel, der har fået lidt mere plads til rødderne.

Når jeg ser på de små planter, tænker jeg, at det da er ganske fantastisk, at planterne ser sådan ud om få måneder .

Jeg vil nok tro, de små huller i såbakkerne er for små til store frø som lathyrus, græskar og squash. Men til de fleste frø er bakkerne med de små huller geniale.

Og apropos spirer: rabarberne er på vej op. Kolossale skud er brudt op gennem jorden og folder nu deres krøllede blade ud. Tænk, at de også engang bare var et lille frø…

God tirsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

8 kommentarer til “Prikletid”

  1. jeg har også bl.a. blomsterkørvel, der beder om mere plads snart. jeg synes bare, det kniber med pladsen i vindueskarmene, og det kniber med vejr til begyndende afhærdning af det, der normalt kan komme lidt tidligere ud. Måske jeg kan inddrage børnenes vindueskarmen en overgang…

    Like

    1. Det kniber også med pladsen her. Og det bliver ved med at være frostvejr hen på morgenen. Jeg havde også håbet at kunne stille nogle af bakkerne ud i drivhuset. Nap du bare børnenes vindueskarme 🙂

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.