Kaos på retur

I går fortalte jeg om, hvordan det så ud som om, der var rigtig langt igen, efter vi havde fået de nye sofaer leveret.

Alligevel kunne vi se i hvert fald den ene ende af stuen vende tilbage til civilisationen allerede i går aftes. Roligt, ryddeligt og rigtig pænt.

Noget anderledes så der ud i den anden ende af rummet, hvor kaos havde koncentreret sig om at lave en forhindringsløbsbane.

Der stod stadig de gamle møbler, emballagen fra de nye – og alle de andre ting, der nu skulle flyttes og ryddes et andet sted hen. Men – man skal jo starte et sted. I frokosten i dag kørte vi ind til genbrugspladsen (‘Losseren’ i daglig tale) og fik læsset de gamle møbler af.

Nu er der næsten ryddet op, og jeg mangler bare at ‘dimse’ de sidste ting og sager på plads. Og her skulle historien slutte. Med kaos på retur og en happy ending. Men der er lidt mere at fortælle – noget om, hvordan perfektion ikke altid er foreneligt med det virkelige liv.

Nu blev det nemlig tid til at at dække alle herlighederne af med otte meter fleece, jeg havde indkøbt til formålet. For uanset hvor gerne vi vil have det pænt, er vi altså 4 væsener med i alt 12 ben her i huset. Otte af de ben er temmelig pelsklædte, og tja – de griser altså lidt. Det kan ikke undgås. Men det skal ikke være i de nye møbler.

Det vil tage lidt tid for de to at lære, hvor de må være nu. Hellere dække af en tid, så vi undgår frustration og fedtede sofaer, mens de lærer de nye regler. Vi kan altid hive tæpperne af, når der kommer gæster og også selv nyde synet. Det hele ser ikke længere så elegant ud som på det første billede,

men det er stadig meget bedre end før, og væsentligst: der er plads til os alle sammen. En stue er jo ikke en udstilling. Det er der, man lever.

God torsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

6 kommentarer til “Kaos på retur”

  1. Vi lever med fleecetæppe på Wegnersofaen, fordi den største af de firbenede (hunden) er mageligt anlagt og indtil marts sidste år var rigtigt meget alene hjemme i dagtimerne og synes, han ligger rigtigt godt i en Wegner. Vi har overtaget ham som 8-årig og var helt dugfriske, blåøjede hundeejere… Ergo: så længe hunden varer, så længe er sofaen dækket til.
    Det ser dejligt ud hos jer – og det sidste dimseri er bare hyggeligt imo.

    Like

    1. Det kan jeg godt lide. Hundene skal nemlig også være der. Vores gamle sofa – altså den, vi har endnu – er også en Wegner sofa, som begge hundene sover til middag i – tit sammen (og sammen med deres mennesker). I øvrigt er fleece rigtig godt til at dække af med. Det er tæt, så der ikke kommer skidt igennem, og det kan vaskes og tørrer hurtigt. Hurra for hundehygge og fleece 🙂
      Rigtig god weekend!

      Like

  2. JA!!! En stue og et hjem og en have er ikke en udstilling.
    Jeg elsker, når jeg kan se, at der leves et liv med mennesker med alt hvad de nu engang interesserer sig for. Det ser megahyggeligt ud 🙂
    Kh Lisbeht

    Like

Der er lukket for kommentarer.