Påskepynt

I dag – den sidste hverdag før påske – er det virkelig tid til at få påskepynten frem, hvis man ikke har gjort det endnu. Reder, æg, lam og kyllinger, påskeliljer og forårsblomster, grene fra haven, der springer ud i vaserne – en forårsfest.

Reden på billedet er lavet af afklippede clematisranker fra Tangutica’en, der altid skal klippes ned her i marts. Jeg havde klippet den ned og stod og byltede rankerne sammen, så jeg ikke faldt i dem, og pludselig var der altså en rede. Det tog kun ganske få minutter også at finde en lille påskelilje og nogle betonæg. Reden pynter nu på forpladsen til drivhuset. Godt genbrug af haveaffald, ikke?

Inde er der også reder. Tre små lam blev udruget her den anden dag i en hjemmesnoet pilerede, og det siges, at hanen er lidt sur på hønen, fordi de små ligner ikke ham ret meget…

Der er også en rede i den store glasvase. Den har rummet krybbespil, orkideer, husløg og nu en rede. Og minipåskeliljer.

For minipåskeliljer er hovedstenen i vores påskepynt. Dem har vi alle vegne. De holder ikke så længe inde, for de bliver lynhurtigt forvoksede, når de står i stuetemperatur. Men de kan – som de fleste andre løgplanter – plantes ud bagefter, og de koster næsten ingen penge, så man kan have nogle stående udenfor som reserve, når dem derinde bliver for langstrakte.

Men alle forårblomster kan bruges som påskepynt – ikke mindst primula, der kan fås i de kønneste, fyldte variationer i næsten alle farver.

Uundværlige er også de små vagtelæg. Dem gemmer jeg fra år til år, og passer man på dem, går de ikke i stykker. Jeg har kun købt nye i år, fordi de pludselig kunne fås i så mange fine farver – og man kunne få en pænt stor æske med dem i Billigblomst for 30 kr.

Det meste pynt hos os til både jul og påske er naturpynt. Men der er nogle ting, vi finder frem fra gemmerne hvert år. Glædelige gensyn.

Påskeskålen med ænderne. Den fandt jeg for flere år siden på et loppemarked i Borum, vores nabolandsby, og den er fast inventar på påskebordet.

De kønne æg fra Royal Copenhagen. Dem ønskede jeg mig til jul og fødselsdag i mange år i træk, så vi har en pæn, lille samling.

Og så er der kobberæggene. Det er forkobrede gåseæg, og de er fine både som sig selv og som små vaser.

Og endelig er der i år også en påskebuket.

Det var et åbningstilbud i den ny Plantorama, der er åbnet på Viborgvej. Det er blevet så flot, og det kommer der mere om en af dagene.

God onsdag før påske.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

5 kommentarer til “Påskepynt”

  1. Kære Karen
    Det var en god ide med clematisrankerne. Jeg klipper tidligt, men jeg kunne bare rulle dem sammen og gemme dem til påske. Det vil jeg forsøge at huske til næste år.
    Gnæk gnæk – lammene og den sure hane…. 😀
    Din påskeskål er også herlig og giver smil til morgenbordet, og jeg ville blive svært skuffet, hvis du ikke havde vist den.
    Rigtig god påske til jer.
    Kh Lisbeth

    Like

    1. Jeg klipper ikke så tidligt, for der fryser jeg 🙂 Men det skal jo være, før den begynder at skyde. Du kan jo bare forme rederne, når du klipper. De skal helst ikke være så tørre, at de knækker i småstumper.
      Påskeskålen er nok et af mine bedste loppefund – en tier fik jeg den for – heldig kan man være.
      Også rigtig god påske til jer.
      Kh, Karen

      Like

  2. Det ser godt ude ved dig Karen. Du har mange fine ting til at pynte med. God påske til jer i Skivholme. Knus Inger.

    Like

  3. Du har pyntet flot her til påske inde og ude. Har så mange fine ting du kan pynte med. God påske til jer i Skivholme. Knus Inger.

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.