Påskemiddagen – links til mad med lam

Lidt af en årlig gentagelse er det jo nok. Den med, hvordan man kan lave påskemiddagens retter med lam. Men tradition er tradition, så lad os bare gå i gang med at se på det – det er jo kun påske én gang om året…

Her finder du links til, hvordan man håndterer en lammekølle – og ideer til tilbehør og til, hvad man kan lave af resterne.

Lammekølle i ovn er klassikeren. Krydret med hvidløg og rosmarin. Her er opskriften på, hvordan man steger sådan en størrelse. Det bliver altid godt.

Lammekøllen kan også steges i en kuglegrill. Det er min foretrukne version – lam har godt af lidt røg. Bliv ikke skræmt over kødets farve – det er røgens skyld. Kødet bliver rødligt, selvom kernetemperaturen er der, hvor den skal være, nemlig på 64-67 grader.

Lam kan tåle både røg og krydderier. Normalt marinerer jeg lammekøllen i mindst nogle timer og gerne natten over. Her er opskrift på en god og krydret marinade.

Marinaden kan også bruges til andre udskæringer af lam. For det behøver jo ikke være lammekølle, vel? En lammeryg er også lækker, og kødet – selvom der ikke er så meget af det – er noget af det møreste. Sådan en er der opskrift på her.

Og hvis man gerne vil nikke til traditionen med lam, men hellere vil have en hot og spicy gryderet i stedet for en steg? Her er en indisk inspireret opskrift, du kan gøre lige så hot, som du magter. Masser af grøntsager, masser af krudt – og en rigtig god anledning til at smovse i Mango Chutney.

Her ligger kødet og hygger sig i marinaden af løg, hvidløg og ingefær.

Er der planer om en picnic, hvis det gode vejr holder, kan man tage lammet med i form af krydrede lammepirogger. Mynte, kanel, chili og andre gode sager giver det hakkede lammekød smag. Piroggerne kan sagtens spises kolde.

En vigtig ting ved lammekød er at skaffe sig af med fedtet. Lammefedt har en meget karakteristisk og ikke særlig behagelig smag. Men behold fedtet på under stegningen – det holder kødet saftigt.

Tilbehør til lammekød kan du få ideer til her: Tilbehør til lam

I år vil vi gå den italienske vej med en salat med rucula, små kulørte tomater og måske endda asparges, hvis vi flotter os lidt. Med en vinaigrette dressing til. Små, nye udenlandske kartofler skal vi nok også lige have en pose af.

Og resterne? For rester bliver der altid. Dem kan du se ideer til her: Restemad af lammekølle. Jeg skal huske at købe nogle pitabrød eller tortillas – eller måske bage dem selv? Nu får vi se. Hvis vejret bliver godt, vil jeg hellere købe dem og selv bruge tiden i haven.

God mandag

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.