På spring

Det er koldt – lige omkring frysepunktet. Enkelte, forvildede snefnug blæser gennem luften. Forårsspirerne skutter sig og bliver enige med sig selv om at vente lidt med at vokse mere.

Kun inde i drivhuset står masser af blomster i potter og krukker på spring. Klar til at rykke ud. Ja, de tripper næsten og er ved at falde over hinanden for at komme først til døren.

Men ligesom til hundene siger jeg ‘Stay!’. De må vente lidt endnu. Der er stadig restriktioner. Selvom det er svært for dem at vente. Der er sundhedsmæssig evidens for, at de har det bedre i drivhuset.

Blomsterne klager over, at de ikke kommer til deres ret derinde. De skrapt gule primula ved udmærket godt, at de er lidt grelle i farven, der hvor de står. De vil ud i bedet, hvor de sammen med de hvide kan lyse op der, hvor der mangler lys .

Botaniske primula – dem med lange stilke, der ligner de vilde primula.

Hornviolerne har det ligesådan. De vil også ud. Det kunne de sådan set også godt komme, for der er ikke varslet mere end et par graders frost. Men indtil weekenden må de vente på at komme i rette krukke. Restriktionerne gælder også dem, der egentlig godt kunne komme ud.

Hornvioler i de skønne brændte farver. De er øko, så de kan spises, hvis man vil – det nænner jeg nu ikke.

De finere primula, fruerne i de fyldte skørter, foretrækker helt klart at blive inde indtil videre. Jeg hører dem hviske om, hvordan vinden vil blæse deres kønne kjoler op, hvordan regnen vil ødelægge deres kunstfærdige frisurer, og hvordan kulden vil fryse dem til en skygge af sig selv. Ja, de blegner næsten ved tanken. De er ok med restriktionerne og ser dem næsten som en gave.

Næste år, når de har levet ude fra foråret, har oplevet de gradvise overgange mellem sommer, efterår og vinter, vil de være i stand til at leve udendørs sammen med de planter, de passer så godt sammen med.

Det er i anfald af forårslængsel, vi anskaffer os alle de blomster. Dem fra sidste år kommer op i haven og blomstrer i løbet af en månedstid. Vi kan bare ikke vente. Så er det godt at fylde drivhuset.

Lyset er blegt derude i marts. Selvom det egentlig er ganske flot, og himlen er strålende blå, når solen skinner, mangler der farver i landskabet.

I drivhuset er der farver. Strålende farver. Der kan man gå ind for at fylde øjnene, til det endelig bliver vejr til at fylde krukkerne og flytte hele baduljen ud. Til den tid vil der også være brug for pladsen til alle de nye planter, der er på vej op inde i vindueskarmen, og som skal afhærdes, inden de også flytter ud i haven.

God fredag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

%d bloggers like this: