Så er de første blomster sået

Det har været en aktiv formiddag. Styregruppemøde, referat skrevet og sendt til godkendelse, godkendt og derefter sendt ud – plus en masse mindre opgaver. Guinness-gryden, der blev sat over i frokostpausen, står og bobler sagte på komfuret, og endelig blev der to minutter til at stirre stift ned i de små huller med såjord og frø.

Småbitte huller med store drømme…

Det kommer der til at gå mange uger med… Det der med at stirre stift. Jeg fik nemlig sået de første frø – og sommerdrømme – i går, og nu kommer det svære: at vente.

Bakkerne er blevet klippet til, så de passer i de så-bakker og minidrivhuse, jeg har. Og jeg har brugt stykker af et gammelt håndklæde som vandingsdug.

Minidrivhusene

Men billeder af bar jord og minidrivhuse er ikke spændende. Det spændende er, hvad der kommer op. Jeg har sået både gule og fyldte hvide cosmos, stolte kavalerer. De hvide er samme slags, som jeg så hos Claus Dalby sidste sommer.

Hvide, fyldte cosmos

Jeg har sået blomsterkørvel – masser af blomsterkørvel.

Blomsterkørvel i haven sidste år

Og jeg har sået Nicotinia – den limegrønne. Den er sået i bakken med de mindste huller. Hvor små de huller er, er svært at se på billedet, så jeg har lagt en almindelig tepose ovenpå. Den dækker 9 huller.

Jeg forestiller mig, at de små planter vil fylde hullerne lige præcis, når de når den alder, hvor de skal prikles. Så kan man ‘poppe’ en plante op, sætte den i en større potte og… vente. Igen. Vente. Man venter meget, når man har have…

Når vi kommer ind i april, skal der sås mere. Tomatillo, squash og flere blomster. Og spørger du, hvor jeg dog vil gøre af alle de blomster? Mjah – nu skal de jo lige komme op først, ikke? Men ellers …

God onsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

4 kommentarer til “Så er de første blomster sået”

  1. Åh JA….det kender vi vist alle! Forventningens glæde er stor, og sommetider overskygger den resultaterne…i hvert fald hos mig! 😄
    Nøj hvor jeg morede mig over dit lille “tegneserie-billede” – må jeg ha’ lov til at bruge det? Og forresten…Guinness gryden er bare rigtig god. 👍👍👍

    Like

    1. Hehe – det med forventningens glæde sagde min svigermor til mig, da der var 14 dage til vores bryllup, og jeg sagde, at jeg glædede mig 😀
      Tegneserien er god – jeg har fundet den på Facebook, og jeg håber, ingen kommer efter mig for at have brugt den, så del du den bare også.
      Vi fik også spist op af Guinness gryden ret hurtigt – men der blev et par kødlunser til hundene 🙂

      Like

  2. Jeg er også på stirre-stirre-stirre-holdet. Har sat de første bakker lige ved hjemmearbejdspladsen, så jeg kan stirre mange gange dagligt. Såede i søndags og har ikke set skyggen af en spire endnu 😉

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.