En botanisk Kirsten Giftekniv?

I efteråret fik jeg ikke lagt forårsløg i krukkerne. Hvorfor ved jeg ikke. Der har nok været så meget andet. Jeg når aldrig alt det, jeg gerne ville, men hvem gør det?

Løgplanter i krukker vil jeg dog nødigt undvære, og jeg har derfor anskaffet mig nogle løgplanter, der er drevet frem.

En af dem, jeg slet ikke kunne stå for, var den botaniske tulipan, Saxatilis. Det er en af de små og tidlige tulipaner. Den har sart lyserøde kronblade og en varmt gul midte. De er plantet i en krukke og står nu og venter på at springe ud.

Tulipan Saxatilis i venteposition.

Der var ikke plads til den sidste lille potte med løg i krukken. Jeg stod længe og fiflede med, hvor jeg så kunne sætte den og eventuelt sammen med hvad? Så fik jeg øje på den botaniske primula her, der stod og sugede i vandingsbakken.

En botanisk primula – de botaniske er dem med de lange stilke…

Sart lyserøde blomster med varmt gul midte… Ahaaa…

De står nu sammen, og det bliver da både kønt og romantisk, når de to kommer til at blomstre i skøn samdrægtighed? Jamen, jeg følte mig da helt som en botanisk Kirsten Giftekniv.

Og nu jeg var så godt i gang med at blande mig i de botaniske parforhold, fortsatte jeg i samme spor. Det kommer der lidt mere om i morgen.

God tirsdag.

PS: Planterne har trådt deres barnesko hos Gartneriet Pedersen, og jeg har fået dem forærende, som du ved. Derfor skal der stå ‘Reklame’, og det gør der så. Gartneriet sælger ikke til private, men du kan finde planter af samme slags i supermarkederne til en ganske fornuftig pris – Billigblomst tager mellem 7 og 10 kr. for løgplanterne og mellem 10 og 15 for primulaerne.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.