Giganternes kamp

Sidste søndag gik jeg tur i otte graders frost.

Søndag den 14. februar i skovhaven.

I søndags var jeg på havearbejde i otte graders varme.

Søndag den 21. februar samme sted.

Vi er kommet til den tid, hvor vinter og vår strides. Lunt i solen om dagen, hvor der er læ, spirer i bedene og de første, små blomster. Frost om natten og rimtåge om morgenen.

Morgenens rim i engen.

Vi mærker lyset for alvor. Det er ikke længere helt mørkt, når man henter avisen klokken lidt i syv om morgenen, og først på aftenen overraskes man over, hvor sent det er blevet – det er jo stadig lyst, så man tror, det stadig er eftermiddag.

Der er noget særligt ved overgangstiderne. Både efterår og forår. Vi er mere opmærksomme. I efteråret ser vi efter røde blade og dugperler i spindelvævene. I foråret spejder vi efter alle de små tegn – en vintergæk her, en erantis der – og er det de små iris, der er på vej?

Og spirerne der? Var det ikke der, jeg satte de persiske scilla sidste år? Det kan være svært at huske.

Persisk scilla – før de afblomstrede og blev plantet ud. Nu spirer de i bedet.

Hele tiden bølger slaget frem og tilbage. En forårsdag, en vinternat og så en vinterdag og en forårsaften med solsortefløjt. Selvom vi ved, at foråret vinder kampen nu, er det aldrig kedeligt at følge med i slagets gang.

God tirsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

4 kommentarer til “Giganternes kamp”

  1. Det er et slag jeg elsker eksistere og jeg hepper altid på vinderen. Foråret.
    Glæder mig til frosten er af jorden her mod nord. Søen tøet op og små fugleunger igen.
    Tiden og lyset er på vej.

    Klem og god dag
    Charlotte

    Like

Der er lukket for kommentarer.