Fastelavn

I dag er det fastelavn. Vi mærker ikke meget til det, for børnene må ikke samles og gå soldat, som de plejer på den her kolde dag i februar.

Det er lidt trist. Ikke mindst for de børn, der skal konfirmeres i år, for fastelavnsløjerne er kun for de børn, der ikke er konfirmerede endnu.

Børnene kommer rundt klædt ud som soldater, og de har hver deres rolle – der er kongen og dronningen, narren og de menige soldater. Den yngste bærer altid raslebøssen, og rollerne som kongen og dronningen tilfalder de to ældste børn i flokken.

At gå soldat er en gammel tradition for børnene heromkring, og i gamle dage blev man regnet som voksen, når man var konfirmeret. Så var det slut med fastelavnspjatteri – lidt synd…

Vi gør ikke meget ud af fastelavn hjemme hos os. Vi har jo ingen børn i huset, så der bliver ikke slået nogen kat af tønden, eller riset nogen op. Men vi ved da, at det er i dag, og et bundt brogede tulipaner må gøre det ud for vores kulørte fastelavnsris.

Og mon ikke vi skal have tøet en fastelavnsbolle op? Det er da dumt at lade en så oplagt lejlighed til at spise fastelavnsboller som selveste fastelavn gå ens næse forbi, ikke?

God fastelavnssøndag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.