Som at klæde om til middag i junglen

For nogle dage siden var jeg til et møde – på skærmen, selvfølgelig, hvor en af deltagerne fortalte om, hvor træt han var af restriktionerne, og at han følte en tung, tung coronatræthed i hele kroppen. Han orkede dårligt at rydde op eller sætte sin brugte kaffekop i opvaskeren.

Det virkede ligesom lidt meningsløst, sagde han. Han skulle jo alligevel bruge koppen igen inden længe. Det var jo som at klæde om til middag ude i junglen, sagde han. Virkelig, virkelig meningsløst.

Mange har gennem tiden undret sig over, hvorfor de gamle, engelske opdagelsesrejsende dog klædte om til middag, når de rejste igennem de øde og uvejsomme områder, de udforskede. Hvorfor de i den grad forsøgte at opretholde de normale, civiliserede livsrytmer hjemmefra?

Der var dog en vis fornuft i det. Det handlede om at holde moralen oppe. Om at holde fast i sig selv, sine mål og sine værdier. Om at skabe struktur i det ukendte.

For nogle år siden læste jeg om en medarbejder på en selvmordslinje, der havde rådet en selvmordstruet til at lægge på, rydde op i en skuffe og bagefter ringe til hende igen. Han gjorde det. Ryddede op i skuffen. Og han fik det bedre, fortalte han, da han ringede. Det er som om håbløshed og tristhed – og magtesløshed – bliver smidt ud med krøllede plasticposer og tomme tændstikæsker.

De samme mekanismer kan vi have gavn af for at overleve mentalt i coronatiden. Vi er så magtesløse lige nu. Vi har ikke meget at skulle have sagt over vores egne liv. Vi venter bare. Venter på ‘fuldstændig epidemikontrol’. Som at vente på Godot. Han kom heller aldrig. Det er let at synke ned i en opgivende sløvhedstilstand, hvis man ikke holder fast i et eller andet konkret.

Hvis du også tumler med den slags tanker – og hvem gør ikke det lige nu – vil jeg anbefale et trick: Skab nogle rutiner – eller hold fast i dem, du har.

Selv reder jeg sengen hver morgen, mens computeren står og knurrer sig igennem sit daglige antivirusprogram. Lægger sengetæppe på og anbringer puden lige der, hvor den skal stå. Så er der styr på det rum. Tjek.

Jeg rydder op, så køkkenet er pænt og ryddeligt, når vi ikke lige er i gang med at lave mad. Så er der styr på det.

Og jeg glatter tæpper og ryster puder i sofaen, skifter viskestykker og karklude og ryster hundenes tæpper, før vi går i seng. Så er der styr på det, og der er pænt næste morgen.

De små daglige rutiner skaber en ramme og giver en følelse af, at der dog er noget, man har indflydelse på. Nogle vil tænke, at den slags rutiner er som at klæde om til middag i junglen. Og det er det lige præcis også.

God onsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

4 kommentarer til “Som at klæde om til middag i junglen”

  1. Det er en vanvittig grum tid.
    Jeg tror vi alle er ved at være godt trætte af corona. Men jeg vil sige vi er voksne. Vi har en fornuft med os.
    Mange af os har en partner at dele livet med.
    Men de rigtige menneskelige omkostninger dem betale de unge mennesker.
    Fra 5 kl. og op. De betaler lige nu en vanvittig høj pris. Den mest dyrebare og jeg er bekymret for dem.

    Tænk hvis vi som barn var blevet hjemsendt mere eller mindre et år.
    Tænk på en utryghed det ville medfører. Usikkerhed, bekymring, manglende leg, venner og det sociale læringsmiljø.

    Jeg ser de mest velfungerende børn og unge knække totalt. Det er skræmmende.

    Jeg tror de er blevet glem af dem som sidder og bestemmer. Men det kommer til at have en grim hale efter sig med så længe nedlukning.

    Håber Danmark snar bliver Danmark igen og verden, bliver verden🍀🤞🙏

    Knus og dejlig dag
    Charlotte

    Like

    1. Du har helt ret, Charlotte. Det er vildt synd for de unge. Også efterskolelukninger – og semesterstart på uni og alt det sjove – er bare aflyst, og der er ingen slutdato i sigte. Det går bare ikke i det lange løb.
      Også en rigtig dejlig dag til dig. Knus, Karen

      Like

  2. Jeg har det ligesom dig. Selvom jeg er hjemmegående og min kære husbond arbejder hjemmefra, vi bor i lejlighed, ja så blir sengen redt hver morgen, køkkenet ryddet, ikke noget der ligger og flyder, skraldeposen bæres ned hver dag, lidt støvsugning når man har en gammel gråstribet 14 års kat, er det også nødvendigt. Og det er egentligt meget rart at ordne disse “småting” hver dag. Jeg kan bedre sætte mig med en bog eller kryds og tværs, når hjemmet ser ordentligt ud. Hilsen Birgit M.

    Like

    1. Helt enig. Man slapper bedre af, når der er pænt og ryddeligt og man kan se sig omkring med et tilfreds blik. Åh ja – kattehår er bare en del af livet, når man har kat. Er det ikke sjovt, som de enkelte hår er stribede? Det kræver en del støvsugning, men det er nu så skønt med et kattekræ.
      Mange hilsener, Karen

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.