Det sner en smule, og det er rigtig vandkoldt. Vintertid. Vanter, dynejakker og huer. Alligevel er der ved at være en lille smule liv derude. Vinterblomsterne er på vej.
Det er lyset, der vækker dem og lokker dem til at stikke hovedet frem. Når de viser sig, ved vi, at dagen allerede er tiltaget så meget, at naturen virkelig mærker det.
Nogle tænker forårstegn, når de ser vintergækker og erantis. Men netop de to – årets allerførste – er vinterblomster. Og hvor er vi glade for at se dem, når de dukker frem sidst i januar og først i februar.
Kommer der sne og frost, tager de ikke spor skade. De venter bare, til det går over. For det ved de, det gør. De er ukuelige, og de giver håb og mod. Fra nu af går det slag i slag. Erantis, vintergækker, krokus, dorothealiljer og alle de andre små og hårdføre. En efter en dukker de op, og så først – endelig – bliver det forår. Det er det, vinterblomsterne fortæller os.
Det er nu rart at få at vide hvert år på den her tid.
God mandag – den sidste i januar.
Dalsgaard i Skivholme 
Enig. Har kigget efter erantis i min have gennem et par dage. 21/1 var 3 sprunget ud. Herefter går det stærkt. Der er masser af skud på vej op trods de lave temperaturer. Det minder også om opgaver, som helst skal ordnes, inden skuddene bliver for store, så man vader rundt i dem.
Det er nu dejligt, når man ser tegnene på at haven atter vågner. Fuglene markerer deres revir. Snart kommer også varmen.
LikeLike
Åhja – man bliver altid mindet om opgaver. Det er nogen gange lidt for meget, ikke? Hvornår må man bare nyde? Jo, det må man, når man er på havebesøg, for der er det ikke ens egne opgaver, men nogle andres 😀
Fuglene har skiftet til forårsdresset, og der er en pippen uden lige – især fra mejserne. Det er en dejlig tid, vi går i møde.
Mange hilsener, Karen
LikeLike