Mosklædte grene og hyacinter

Det stormer derude, og vinden hyler og rusker i træerne. Men inde i køkkenet er der ro og en dejlig duft af hyacinter. Hyacinter i en krukke sat sammen med gamle, mosklædte hyldegrene.

De mosklædte hyldegrene i eftermiddagssol.

Ovre i kanten af skoven står der en del gamle hyldebuske, der synger på sidste vers.

Her i kanten af skoven vokser de gamle hyldebuske. Mon vi snart får sne igen?

Nogle af grenene er helt døde, der sidder både grønt, gråt og gult mos på dem, og de er tørre og sprøde. De drysser, men de er noget så dekorative. Jeg tog et lille bundt med hjem fra en hundetur, og jeg havde dem liggende ude, mens jeg gik og tænke over, hvordan de kunne bruges.

Hyld skal tørre længe, før det kan brænde godt.

En gammel syltekrukke – dem, folk smed ud i massevis i 90’erne, og som jeg klunsede, når der blev hentet storskrald – passede så fint i farven til de sprøde grene. Først stod grenene helt alene i krukken.

Men der manglede noget. Noget levende. Det ‘noget’ fandt jeg, da jeg var i Rema efter kartofler (dagens coronaudflugt): et lille bundt udsprungne hyacinter. De fine porcelænsagtige hyacinter giver et godt modspil til de rå grene.

Nu er køkkenet fyldt med den dejligste hyacintduft, og jeg kan gå og se på den rustikke krukke, mens jeg bager brød og kigger ud ad vinduet på blade, der hvirvler rundt, og på buske og træer, der piskes af vinden.

Som en klog mand en gang sagde: Det er godt, at husene er hule.

God torsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.