Hvor er et altså mørkt i vejret. December blev den mørkeste december siden 1959, og det fortsætter ufortrødent. Det var helt forunderligt pludselig at se en lille smule lys på himlen. Jeg troede, min øjne spillede mig et puds.

Det varede da heller ikke længe.

Hullet i himlen lukkede sig, og kold støvregn begyndte af blæse ind over stubbene på den store majsmark og over mig, der travede ad vejen langs mark og grøft.

Alligevel er det altså dejligt at komme ud og gå en tur. Billederne er fra vejen mellem Skivholme til Borum. Når man først er kommet op ad den stejle bakke, vi bor på, kommer man op til en højslette, hvor det stort set går lige ud, indtil vejen drejer, og det går stejlt opad igen mod Borum Eshøj. Det er en god tur, når man trænger til at strække den ømme ryg.
Det er så vigtigt at huske at komme ud og få noget motion, når man arbejder hjemme. Det frisker i hjernen at komme ud, og de kontorkolde fingre får blodomløbet igen. Og der er også noget dramatisk over de mørke skyer og de bare grene. Lidt flot, hvis man kigger efter.

Man skal nu bare tage sig noget sammen for at komme afsted i det her vejr. Det gik meget lettere i foråret.

En pause i dagens arbejde kunne jo betyde en tur ind i stuen med en varm hund på hver side i hundesofaen i stedet for en tur ud i regnen og blæsten.
Men det bliver der tid til senere.

Det er godt at have en belønning i vente.
God mandag.
Uh ja, det er mørkt. Jeg fotograferer også næsten-sol. Jeg sletter helt sikkert billederne igen, men det er så uvant, at vi standser op og bliver stående og ser ud af vinduet, og jeg griber automatisk mobilkameraet, fordi det er så sjældent. I skrivende stund har vi med god vilje lidt blå himmel – dér hvor solen altså ikke er, forstås 😉
God hjemmearbejdslyst
Kh Lisbeth
LikeLike
Her sner det lidt nu – jeg håber på meget mere, for sneen lyser så dejligt op. Og jeg griber også kameraet 🙂
kh, Karen
LikeLike
Nu tænker jeg så….. er den forbudte sofa og hundesofaen den samme??? 🙂
(så dan er det nemlig gået hjemme ved os)
LikeLike
Sådan sniger det sig også ind hos os. Jeg kunne så godt lide, hvis man fik lov at se den pæne sofa under tæpperne. Se de rene linjer. Men den forbudte sofa bliver langsomt integreret i hundelivet. Først til middagslur med husbonden, og nu med Rosie i løbetid, hvor hun er ekstremt morsyg 🙂
LikeLike