En tur i halvmørke midt på dagen

Hvor er et altså mørkt i vejret. December blev den mørkeste december siden 1959, og det fortsætter ufortrødent. Det var helt forunderligt pludselig at se en lille smule lys på himlen. Jeg troede, min øjne spillede mig et puds.

Et kig på det lille hul i skyerne.

Det varede da heller ikke længe.

Stubbe på majsmarken ved Borum Vestergaard. Der er den skønneste udsigt, når den ikke er væk i skyer.

Hullet i himlen lukkede sig, og kold støvregn begyndte af blæse ind over stubbene på den store majsmark og over mig, der travede ad vejen langs mark og grøft.

Skyerne spejler sig i grøftens vand – et anderledes ‘spejlbassin’.

Alligevel er det altså dejligt at komme ud og gå en tur. Billederne er fra vejen mellem Skivholme til Borum. Når man først er kommet op ad den stejle bakke, vi bor på, kommer man op til en højslette, hvor det stort set går lige ud, indtil vejen drejer, og det går stejlt opad igen mod Borum Eshøj. Det er en god tur, når man trænger til at strække den ømme ryg.

Det er så vigtigt at huske at komme ud og få noget motion, når man arbejder hjemme. Det frisker i hjernen at komme ud, og de kontorkolde fingre får blodomløbet igen. Og der er også noget dramatisk over de mørke skyer og de bare grene. Lidt flot, hvis man kigger efter.

Det lille myggestik på bakken er en af gravhøjene på Borum Eshøj.

Man skal nu bare tage sig noget sammen for at komme afsted i det her vejr. Det gik meget lettere i foråret.

Marts – bart og koldt, men lyst og solrigt.

En pause i dagens arbejde kunne jo betyde en tur ind i stuen med en varm hund på hver side i hundesofaen i stedet for en tur ud i regnen og blæsten.

Men det bliver der tid til senere.

Hvordan kan man få den tanke, at Maggie har været oppe i den forbudte sofa?

Det er godt at have en belønning i vente.

God mandag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

4 kommentarer til “En tur i halvmørke midt på dagen”

  1. Uh ja, det er mørkt. Jeg fotograferer også næsten-sol. Jeg sletter helt sikkert billederne igen, men det er så uvant, at vi standser op og bliver stående og ser ud af vinduet, og jeg griber automatisk mobilkameraet, fordi det er så sjældent. I skrivende stund har vi med god vilje lidt blå himmel – dér hvor solen altså ikke er, forstås 😉
    God hjemmearbejdslyst
    Kh Lisbeth

    Like

  2. Nu tænker jeg så….. er den forbudte sofa og hundesofaen den samme??? 🙂

    (så dan er det nemlig gået hjemme ved os)

    Like

    1. Sådan sniger det sig også ind hos os. Jeg kunne så godt lide, hvis man fik lov at se den pæne sofa under tæpperne. Se de rene linjer. Men den forbudte sofa bliver langsomt integreret i hundelivet. Først til middagslur med husbonden, og nu med Rosie i løbetid, hvor hun er ekstremt morsyg 🙂

      Like

Der er lukket for kommentarer.