Sikke et arbejde!

I dag handler det ikke om julepynt. Nej, det handler om det, vi kan kalde ‘Fru Dalsgaards Takt og Tone ved modtagelse af hjemmelavede gaver’.

Så er der gang i pakkeriet…

For hvis du får en hjemmelavet gave – småkager, dekorationer, buketter eller håndarbejde, er der én ting, du bare ikke skal sige til den glade giver.

Det er ikke, at gaven er grim, at farverne er skingre/kedelige, at småkagerne er tørre eller andet åbenlyst negativt. Det er noget helt andet. Noget, der umiddelbart lyder positivt, men som slet ikke er det. Det er ordene ‘sikke et arbejde’.

Du kan lige så godt tage en spand vand og smide den direkte i hovedet på den, der har udført det arbejde. For du siger faktisk ikke noget om gaven. Du siger, at du ikke fatter, hvorfor vedkommende bruger sin tid, som hun gør – og at hendes tid kunne være brugt meget bedre efter din mening.

Tidskrævende pynt – og det er vel dig, der vurderer, om det er umagen værd?

Når jeg kommer i den sjældne situation, at nogen ikke ved, jeg er blogger, og jeg fortæller om det, hører jeg af og til: Sikke da et arbejde, det må da tage en frygtelig tid. Underforstået, at tid har jeg nok for meget af, og at jeg hellere skulle bruge den anderledes – altså, som de ville have brugt den tid. Følges det op af et let vurderende blik på min talje, kan jeg godt se, de synes, jeg skulle bruge tiden i et fitnesscenter i stedet for…

Har jeg lavet en gave eller dekoration til en eller anden, og bliver mødt med ‘Jamen, sikke da et arbejde’, ja… så ved jeg godt, hvad det betyder. Det betyder kort og godt: Jeg kan ikke finde ud af den slags, men jeg kunne godt, hvis jeg havde haft lyst til at lære det, og det har jeg ikke. Du må have for meget tid, siden du bruger så meget af den på at nørkle. Den tid kunne du have brugt bedre.

Det tager tid at lave en flot krans…

Har man brugt en hel eftermiddag på at lave en adventskrans? Jamen tro mig – i løbet af julemåneden vil en eller anden sige: Sikke et arbejde! Underforstået igen: Hvorfor har hun dog brugt tid på det? Man kan jo bare stille fire bloklys på et fad, og så får man mere tid til ‘det væsentlige’.

Har man inviteret gæster til en stor frokost og lavet en masse god mad, er der uvægerligt en af gæsterne, der siger: Det har da været et kæmpe arbejde! Det er ikke ros. Den, der siger det, er som oftest også en, der synes, vi bare kunne have bestilt en pizza, for det handler jo ikke om mad, men om samvær, ikke?

Ikke et ondt ord om pizza – men en julefrokost er det ikke…

Vil man ikke være direkte uforskammet, kan man altid sige: Sikke et arbejde. Det lyder så pænt i første omgang. Det er det bare ikke.

Hvad skal man så sige i stedet for? Jo, man kan jo prøve at se på det, der kommer ud af den tid, giveren har brugt, og kommentere det i stedet for. ‘Hvor spændende – det vidste jeg ikke noget om’ om en interesse, du måske ikke deler. ‘Den ser god og lun ud’ om den strikkede hue, ‘hvor lækkert’ om maden? Der er masser af muligheder.

En dag, hvor der var barnedåb i kirken, hørte jeg en sige ‘sikke da et arbejde’ til en gammel dame – sikkert dåbsbarnets oldemor -om den meget smukke dåbskjole, hun havde hæklet af det tyndeste, fine, hvide garn. Hun så ud som om, hun havde fået en lussing. Et simpelt ‘hvor er den smuk’ havde gjort hende glad i stedet for.

Har du prøvet noget lignende? Eller er der andre gode eksempler? Eller andet, man bare ikke bør gøre og sige? Lad mig høre om det. Så kan vi sammen lave et tillægsbind til Emma Gads takt og tone.

God tirsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

10 kommentarer til “Sikke et arbejde!”

  1. Nej, her synes jeg at både du Karen og nogle af “kommentatorerne” overreagerer. 😉
    OK… jeg forstår det måske hvis ordene: “ sikken dog et stort arbejde “ bliver sagt på en kold og ufølsom måde uden yderligere kommentarer eller begejstring. Det kunne jeg i hvert fald aldrig selv gøre, uanset om det var noget jeg var vildt begejstret for eller måske mere behersket syntes om. Man bør altid kunne finde noget positivt at sige om en hjemmelavet gave. Og ellers er der nogen der har opfundet begrebet “en lille hvid løgn”.😄 Det måtte jeg selv benytte mig af for mange år siden, da min nu afdøde svigerinde begavede mig med den ene rædsel efter den anden af hjemmemalet porcelæn og hjemmesyede lampeskærme!
    Jeg tror mere der ligger en erkendelse af at det kunne vedkommende ikke selv præstere, og måske en smule misundelse over at andre er i stand til det!? 🙄
    I de allerfleste tilfælde tror jeg virkelig blot, det er ment som ros.

    Rigtig 🎄GLÆDELIG JUL 🎄og tak for hyggelige skriverier, gode opskrifter og billeder i det forgangne år. 🎆 Godt Nytår 2021 🌠 …det kan da næsten kun blive bedre!

    Venlig hilsen
    Birte Oksen Møller

    Like

    1. En lille, hvid løgn er altid nyttig at have i ærmet 🙂 Selvfølgelig betyder det noget, hvordan en ting bliver sagt. Men ‘erkendelse af, at det kunne vedkommende ikke selv præstere og måske en smule misundelse’ er præcis det trælse. Vedkommende kan vel heller ikke bygge en ny i-phone. Det handler ikke om, hvad vedkommende selv kan og ikke kan. Alle kan noget, andre ikke kan, og som Einstein så klogt sagde: Man skal ikke bedømme en fisk på dens evne til at klatre i træer. Så bare vær glad for, at nogen kan bygge en iphone og andre kan strikke en hue 😀
      vh/Karen

      Like

  2. Jeg har ikke lige været i den situation, for jeg er ikke så vældig kreativ. Men jeg oplever, at modtagere af en (købt) gave fra mig kan sige “Nej, det skulle du ikke have gjort.” Så bliver jeg skuffet, for jeg ville jo glæde vedkommende. Måske er det sagt i generthed eller beskedenhed? Jeg ville hellere høre “Aj, hvor bliver jeg glad” eller noget i den retning. Tak for din tilføjelse til Emma Gad 🙂 🙂
    Jeg synes, du laver smukke og lækre ting og sager og beundrer din aktivitet og energi på næsten daglig basis på bloggen.

    Like

    1. Du har helt ret Betty. ‘Nej, det skulle du ikke have gjort’, er helt ligesom, når man roser nogens tøj, og de siger ‘ah, den her gamle las!’. Tænker man mere over det, er det jo faktisk en nedgøring af din dømmekraft? Men – man skal nok ikke tænke så meget over det. Det er de der klicheer, der – hvis man kommer til at tænke over dem – faktisk kan virke ret sårende.
      Tak for, at du læser med. Det gør mig så glad!

      Like

  3. Kære Karen
    Det har jeg aldrig tænkt over, men jeg kan sagtens se, hvad du mener, og du har helt ret. Jeg forstiller mig, hvordan jeg vil have det, hvis nogen sagde det til mig. Det virker af en eller anden grund lidt kikset, kan jeg godt mærke.
    Jeg synes selv, jeg er god til at sige, ‘nej, hvor er den flot’, men jeg har garanteret også sagt det andet af ren og skær og velment imponerethed. Det vil jeg bemærke fra nu af og undgå, at det slipper ud af munden. Det er jo lige så let at sige det andet 🙂
    Kh Lisbeth

    Like

  4. Hej Karen!

    Det får jeg lyst til at kommentere: Hvis jeg har sagt det – og det har jeg måske – så har det været et udtryk for kæmpestor beundring og en ydmyghed over, at det store, smukke arbejde blev givet til lille mig – det var lige til at få tårerne frem i øjnene. Ja, at et andet menneske havde tænkt, at lige bestemt den “ting” skulle jeg have!!! Jeg har akkurat den samme holdning, når jeg beundrer dine fine “sammensætninger” – måske af nyt og gammelt, som pludselig harmonerer.og kan tale sammen. Jeg håber meget, at glade givere har kunnet mærke det, for det kommer vel også an på, hvordan det bliver sagt?

    Tusind TAK for dit store arbejde!!! Det glæder mig hver eneste dag!!! Ting Ta’r Tid. Eva

    Den tir. 15. dec. 2020 kl. 15.03 skrev Dalsgaard i Skivholme :

    > Karen Engell Dalsgaard posted: ” I dag handler det ikke om julepynt. Nej, > det handler om det, vi kan kalde ‘Fru Dalsgaards Takt og Tone ved > modtagelse af hjemmelavede gaver’. Så er der gang i pakkeriet… For hvis > du får en hjemmelavet gave – småkager, dekorationer, buketter elle” >

    Like

    1. Kære Eva,
      Jeg ved, du bare altid er positiv, og hvis du ville sige ‘sikke et arbejde’, ville du mene det på den gode måde. Jeg kender dig jo. Men måske skulle du alligevel tænke over at sige noget andet? For som Susanne også skriver, kan man godt føle sig lidt skuffet og nedgjort. Sig meget hellere, at det er flot eller lignende eller måske dygtigt lavet.
      Og tak for, at du læser med hver dag. Det er jeg meget glad for.
      Knus, Karen

      Like

  5. Jeg har egentlig ikke tænkt over det før, men du har da helt ret. Jeg finder ind imellem fornøjelse ved at strikke ting med meget tyndt garn og tilsvarende pinde. Jeg nyder procssen, teksturen og det færdige resultat, men har fået samme besked. Og følt mig lidt skuffet og nedgjort. Jeg har så trukket på skuldrene og glædet mig over resultatet af anstrengelserne.

    Like

    1. Skuffet og nedgjort er lige ordene, Susanne. Jeg nyder også processen og resultaterne af de ting, jeg laver – og der er også en masse pillearbejde, og vi gør det godt, og det skal vi være stolte af 🙂

      Like

Der er lukket for kommentarer.