For et par uger siden kom alle de sartere planter fra haven og drivhuset på vinterophold ovre i B&B’en. Det var de ikke kede af.

De blomstrer, som var det højsommer, af bare glæde.
Det gælder både pelargonier, dipladenia og hibiscus. Og sjovt nok står de derovre og muterer lidt. Den hvide hibiscus blomstrer nu med lyserøde blomster.

Jeg tænker, den langsomt er ved at vende tilbage til den oprindelige, vilde og røde hibiscusfarve. Men det handler måske også om jord, vand og temperatur? Det er lidt fascinerende at iagttage.

Langsomt vil de nok alle sammen skrue ned for blusset. De bliver kun lige akkurat holdt fugtige, og temperaturen er lige omkring de 14-15 grader. Ideel opbevaring for den slags planter. Flere af den genkender måske deres vinterhi fra sidste år, for de ser ud til at føle sig hjemme.
Mens bladene falder (ja, det var et af de steder, jeg rev blade væk i søndags),

og lyset svinder, vil de stille og roligt falde lidt i søvn, indtil foråret, hvor de skal vækkes, have ny jord og starte festen forfra igen.
Det er rart af have noget så dejligt at se frem til. Indtil da begynder vi så småt at tænke vinterpynten ind. I weekenden kommer der lys op derude, og vinterkrukkerne er også på vej. Ingen årstid uden pynt, vel?
God onsdag.
Kære Karen
Det må være skønt med sådan en vinter-B&B for blomster. Jeg har enten det lidt for kolde havehus eller det lidt for varme bryggers. Nå… det der overlever overlever 😉 og så må jeg købe nyt, men lidt misundelig er jeg.
Morsomt, at den skifter farve
Kh Lisbeth
LikeLike
Det er ret praktisk. Og noget skal huset jo bruges til her om vinteren, og det er noget så velegnet 🙂
Jeg synes, det er rigtig sjovt at se, hvordan naturen går over optugtelsen, og planter langsomt vender tilbage til det, de kom fra. Men det er nu også irriterende, når alle akelejerne efterhånden bliver lilla, så….
Kh, Karen
LikeLike