Nu er æblerne plukket, og nu er det efterår for alvor

Det føles, som om det var i går, æbletræerne blomstrede.

Men faktisk er det ved at være et halvt år siden. Bierne summede og fløj fra blomst til blomst, de små æbler begyndte at vokse, og inden man så sig om, var der modne æbler på træerne.

Og i græsset.

I dag blæser der en strid vind fra nordvest, og vi gik ud for at plukke de sidste af dem, før vinden tog dem. Ingrid Marie – mit yndlingsæble.

Pænt lagt i lag med pap imellem. Så håber vi, de holder, for der er mange flere æbler, end vi lige kan spise, selvom vi laver masser af mad med æbler.

Vi har også samlet nedfaldsæbler, og dem skal jeg i gang med at skrælle nu. Efter at have set Den Gravefri Haves video om det kræftfremkaldende stof Patulin, der findes i nedfaldsfrugt, vil jeg være lidt forsigtig og huske at skære æblerne over, før jeg skræller dem og måske finder mug i kernehuset. Men de æbler, der dur? De ender som æblemos i fryseren, så der er noget at tage af i vinterens løb.

For ligesom det kun er et åndedrag siden, æbletræerne blomstrede, er der nok også kun et øjeblik tilbage, før det bliver vinter. Når æblerne er plukket, er det blevet efterår for alvor.

God onsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

4 kommentarer til “Nu er æblerne plukket, og nu er det efterår for alvor”

  1. Æbler i fryser er dejligt til vinter fik æbler og har lavet et par poser. I går fik jeg grønne tomater så de skal syltes i dag. Dejligt at have lidt til vinter.

    Like

  2. Jeg skal vist også høste de sidste æbler i weekenden.
    Jeg har lovet rå æblekage til kollegaerne.
    Efter jeg skrev om nedfaldsfrugt og fik den nye viden for uger sider, med det kræftfremkaldende stof. Ryger alt frugt på jorden ud.
    Jeg tør ikke. Har altid spist det men nu er det slut.

    Klem og dejlig aften
    Charlotte

    Like

    1. Ja, det er blevet tid. Hvis du ser videoen igen, kan du se, hvilke æbler du godt må spise. Dem, der bare har en stødplet er der ikke noget i vejen med. Men mug og et muggent kernehus er et sikkert tegn på, at man skal lade æblet være.
      Dejlig torsdag til dig, Charlotte – knus, Karen

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.