Et superklodset kvaj

Det er mig, overskriften hentyder til. Ja, den ikke bare hentyder. Den beskriver det spot on, perfekt og fyldestgørende. Et superklodset kvaj.

Jeg har slået min mobiltelefon ihjel. Druknet den. Landet uelegant i en bæk med mobilen i lommen.

I går kørte vi en tur ud til stranden for at gå en tur og svømmetræne lidt med hundene. Hundene klarede det fint, hentede apporten i vandet igen og igen med uformindsket energi og glæde, rystede sig og gjorde klar til endnu en tur. Det skulle jeg selvfølgelig have billeder af, så jeg havde mobilen i jakkelommen.

Vi gik videre, og jeg gik op ad en smal sti for at se, hvad der nu var deromme bagved tagrørene. Husbonden sagde et eller andet til mig, og jeg vendte mig halvt om – og lagde ikke godt nok mærke til, hvor smal træbroen over et temmelig klamt og mudret vandløb egentlig var. Plask sagde det.

Jeg kom ret hurtigt på fode igen fra det moselugtende, mudrede vand, tog mobilen op fra den våde lomme, tog den ud af mit glade, pink cover, og tørrede den i skjorten. Den virkede fint. Jeg var så lettet. Der var ikke sket noget med den. Den virkede også, da vi kom hjem, og vi så video af hundene på stranden.

I løbet af de næste timer må en dråbe fugt dog lige så langsomt være trængt ind i mobilens ædlere dele. For nu virkede den ikke mere. Den var død. Det er den også her til morgen, selvom den har ligget i en pose med ris hele natten. Det skulle efter sigende kunne trække fugten ud. Men det er ikke sket.

Jeg kan leve med ikke at tale i den, til jeg får en ny. Jeg kan dårligere leve med ikke at kunne tage billeder indtil da. Ingen billeder. Slet ingen billeder.

Men det værste er følelsen af at være et klodset kvaj med to, store og klodsede plader til fødder. Udpræget let og graciøs har jeg aldrig været, men det her topper dog. At sætte for 4.000 kr. mobil over styr, fordi man ikke kan se sig for og se, hvor man sætter fødderne. Det er det værste.

3 Mobil skal nok sende mig en ny. De vil frygteligt gerne – lige som alle andre – have fat i mine sparsomme kroner, så der er nok ingen grænser for deres hjælpsomhed. Endnu et hul i opsparingen. Et stort og selvforskyldt hul, der fylder mig med flovhed over egen idioti.

Får vi ikke de feriepenge snart, så jeg kan lukke hullerne i opsparingen og prøve at lægge det bag mig – og aldrig mere tage mobilen med til stranden.

God søndag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

4 kommentarer til “Et superklodset kvaj”

  1. Åh nej dog!!!

    Der er noget, der hedder “klodsmajor” – “MAJOR” – det må da være fint!!!

    Jeg kan godt lide at drikke vin af et fint glas. Jeg tabte mit fine glas i går og tænkte, at så var der det mindre at rydde op i, for jeg har nok et andet. Det var nu alligevel ærgerligt at skulle samle de glasskår op!

    Jeg håber, du fik luft – godt, at du ikke brækkede arme eller ben!!!

    Også “God søndag” til dig og til “husbonden”. Hvordan var hans reaktion på uheldet? som jeg vil kalde det.

    Eva

    Den søn. 27. sep. 2020 kl. 10.52 skrev Dalsgaard i Skivholme :

    > Karen Engell Dalsgaard posted: “Det er mig, overskriften hentyder til. Ja, > den ikke bare hentyder. Den beskriver det spot on, perfekt og > fyldestgørende. Et superklodset kvaj. Jeg har slået min mobiltelefon ihjel. > Druknet den. Landet uelegant i en bæk med mobilen i lommen. I gå” >

    Like

Der er lukket for kommentarer.