Den smukkeste september i blomsterhaven

I år må være den smukkeste september, vi har haft i årevis. Luften er frisk, der er tåge om morgenen, diset sol om formiddagen og klar og lun sol om eftermiddagen.

Spindelvævene hænger overalt med dugperler på, og bladene er så småt begyndt at få deres glødende efterårsfarver. Det er så forrygende skønt.

Alle de sene blomster viser sig fra deres bedste side inde i blomsterhaven. Duehoved, de længeblomstrende roser, de selvsåede kæmpeverbena, der stikker hovederne op alle vegne,

drejeblomsterne, der blev plantet sidste år,

og de lyslilla asters, der vokser i skyggen, og som derfor er til at styre.

Den hvide kornel – den med de røde grene – har de smukkeste efterårsfarver. Man ænser den faktisk ikke i forårets og sommerens løb, men når det bliver efterår og vinter, kommer den til sin ret.

Alt passer så smukt sammen inde i blomsterhaven i år. Endelig er vi ved at være der. Både forår, sommer og sensommer er dækket ind på smukkeste vis. Jeg er glad for resultatet af mange års arbejde, og hvis ikke alle skvalderkålene er væk, går det nok. Helhedsindtrykket er lige, som jeg ønskede det.

Jeg er også glad for, at vejret spiller med, så vi rigtigt kan nyde det hele i fulde drag.

God onsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.