Når man sådan har glædet sig til noget

Lige siden Haven ved Hegnet i Silkeborg annoncerede åben have i weekenden, havde jeg glædet mig til at se den. Skyggefulde stier, stentrug, grønne planter og blomster.

Det ville være det perfekte sted at finde inspiration til skovhaven.

På vejen skulle jeg hente en gul sommerfuglebusk i Sorring,  så hvad kunne der være at være ked af? En søndag med eventyr, have og inspiration.

Jeg havde taget pænt tøj på, fundet ruten og bedt Fru Google vise mig vej, og jeg gik ud for at hente bilen, kørte ud fra garagen og ud på vejen. I løbet af få meter mærkede jeg, der var noget galt, og jeg fik vendt og kørte tilbage igen. Det højre forhjul var punkteret. Ikke bare lidt punkteret, men helt fladt.

Nu ville Colorado Kate have løftet bilen med venstre hånd, mens hun skiftede hjul med højre.

Jeg måtte bare opgive at komme afsted, for at skifte hjul på Suzukien er mere, end jeg lige kan klare alene. De er sindssygt tunge, de hjul.

Jeg klædte om til hunde/havetøj igen og satte vasketøj over. Skuffet. Selvfølgelig var dagen ikke ødelagt. Den fik bare en anden form, da skuffelsen først havde haft tid til at lægge sig. Senere på dagen kom nabo Bent til hjælp med sin værkstedslift, og den nu hjemvendte husbond og han fik løftet bilen og taget hjulet af. I dag bliver det lappet, og så er vi kørende igen.

Men øv. En ting er sikker. Når man bor på landet, er man virkelig afhængig af sin bil.

 

God mandag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

8 kommentarer til “Når man sådan har glædet sig til noget”

    1. Hej Inger,
      Så er Sorring jo lige ved siden af, og hun havde en tilbage i går, da jeg hentede min. Du kan kontakte hende via Facebook. Ring til mig, så kan jeg finde hendes side til dig. 60839814.

      Like

    1. Jeg har nogle stiklinger af gule sommerfuglebuske, som jeg brændte inde med, da plantemarkedet i Søborg blev aflyst i foråret.
      Hvis du bor i nærheden af København er det bare at komme forbi og få 🙂

      Like

    2. Hej Inger,
      Prøv at se Susannes svar. Jeg har købt min hos en haveentusiast i Sorring. Hun har lavet dem af stiklinger. Jeg fandt den på Marketplace på Facebook og fik den hjem i går. Jeg starter med at have den i en krukke, så jeg husker at få den vandet tilstrækkeligt i den her hede!
      Knus, Karen

      Like

  1. Kære Karen (Jeg har en dejlig datter med samme navn!)

    En anden gang må du MEGET gerne spørge mig – jeg kan hurtigt blive tændt på at få en god oplevelse – og jeg kører jo også SUZUKI!! med god plads i bagagerummet.

    Selvfølgelig vil jeg også gerne hjælpe med alle mulige andre ærinder, hvis et andet dæk opfører sig ligeså! Herligt billede af hende der Colorado Kate – ja, der er jo nogen, der kan så meget!!! men jeg klarer mig alligevel!

    Nu kalder min hængekøje Eva

    Den man. 10. aug. 2020 kl. 10.47 skrev Dalsgaard i Skivholme :

    > Karen Engell Dalsgaard posted: “Lige siden Haven ved Hegnet i Silkeborg > annoncerede åben have i weekenden, havde jeg glædet mig til at se den. > Skyggefulde stier, stentrug, grønne planter og blomster. Det ville være det > perfekte sted at finde inspiration til skovhaven. På veje” >

    Like

Der er lukket for kommentarer.