Corona-hjemsendt igen

Fredag aften kom der en mail fra universitetsledelsen om nye, skærpede tiltag mod smittespredning i Aarhus. De omfatter blandt andet hjemmearbejde i 14 dage på grund af øget smitte inde i Aarhus. Vi skal altså arbejde hjemmefra igen. Sidste gang startede de også med at sige 14 dage. Det blev til otte uger.

Jeg er ikke ked af at arbejde hjemme – tværtimod. Jeg arbejder godt og effektivt herhjemmefra. Men jeg er ked af årsagen. Jeg kan ikke andet end tænke på, hvordan det dog skal gå. Lukker butikkerne igen? Bliver flere fyret igen? Mange blev jo genansat, da åbningen af samfundet begyndte, og vi var alle sammen begyndt at tænke lidt lysere tanker om en ‘normal’ verden. Men hvis det hele går galt en gang til – kan økonomien så bære det?

Det er i Aarhus, den er gal. Og næsten halvdelen af de smittede er fra det somaliske mindretal i Aarhus – 50% i en gruppe, der udgør måske 2%? Det er til at håndtere, når det er indenfor en bestemt gruppe, tænker jeg. Det kræver en målrettet indsats og ikke et skud med spredehagl og generelle lukninger.

Men resten? Resten er spredt rundt omkring. Der var for eksempel fem smittede på statskundskabsstudiet. Det er nok klogt at stramme lidt op og tale lidt dunder om håndbind og mundsprit…

Når jeg spritter hænder af i Bilka, vader masser af mennesker lige forbi uden at ænse spritautomaten. Mon ikke de nye Aarhus-stramninger kan få rettet lidt op på det? Så det denne gang virkelig kun bliver 14 dage? Hvis alle tager deres forholdsregler fra i dag, ved vi på under to uger, om der er styr på smittespredningen igen.

Indtil da vi jeg finde mit headset frem igen, tjekke Skype og Zoom og teste VPN forbindelsen. Og så vil jeg ellers nyde at være hjemme. Hjemme uden trængsel og sammenstimlen, hjemme i den sidste sommermåned i år, hjemme lige der, hvor der er allerbedst at være.

God søndag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

2 kommentarer til “Corona-hjemsendt igen”

Der er lukket for kommentarer.