På safari i Bærjunglen

Bærjunglen ligger bag maskinhuset – mellem maskinhuset og den vilde, stikkende rosenhæk ud mod engen. Det er en jungle. Vildtvoksende og voldsom. Med ting, der bider og stikker og river.

Men fuld af de dejligste bær, når man kigger ind under bladene. Masser af både hindbær, solbær og solstik. Når hindbærrene begynder at modne, plukker jeg hver anden dag. Hindbær modner over en lang periode.

Den første dag er der som regel et par kilo. Derefter halvandet og efterhånden færre og færre. Nå vi kommer dertil, hvor der kun er ganske få nye modne hindbær hver dag, er det tid til at begynde på solbærrene. Bærjunglen kræver opmærksomhed over en lang periode.

Det har den ikke fået i de to sidste år, og det kan ses. I ’18 var det så tørt, at solbær og hindbær tørrede ind, før de modnede, og vi orkede ikke at gå derned og se på miseren. Sidste år var vi i USA i juli, og der fik meget bare lov at gå til. Man kan ikke være mere end ét sted ad gangen. Selvsåede træer blander sig nu med bærbuskene, og der er menneskeædende brændenælder – brændenælder, der er mere end et hoved højere end mig.

Kampen er gået ind. Læsebrillerne gør det ud for beskyttelsesbriller. Ørnenæbbet er med i junglen til forsvar mod angribende, selvsåede ahorn. Tykke havehandsker gør det muligt at hive de aggressive brændenælder op med lidt rod, når de svirper om næsen.

Civilisationen vinder til sidst over junglen – midlertidigt. Masser af solbærgrene bliver klippet af, og der bliver tyndet ud i buskene. De hindbærstængler, der har givet frugt i år klippes væk og brændes. De nye får lov at stå, så der også kommer bær næste år.

Men under de nye stængler og under buskene lurer rødderne. Rødder fra brændenælder og senegræs. Rødder fra selvsåede ahorn. Rødder, der har lagret energi til at skyde frem igen, når jeg vender ryggen til.

Junglen overgiver sig ikke. Det gør jeg heller ikke, og kampen er så evig som Harry Potters kamp mod Voldemort, som kampen mellem lys og mørke, mellem godt og ondt, mellem Gud og djævelen selv.

Men det er os, der får solbærkage og hindbærsyltetøj – hvert år.

God tirsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

6 kommentarer til “På safari i Bærjunglen”

    1. Ja, du har jo set vores have – et naturligt insekthotel – og spisekammer for fuglene 🙂 Vildskaben omgiver os, og den sniger sig ind på den lille bid civilisation, vi har skåret ud af den.
      Kh, KAren

      Like

  1. Det lyder drabeligt, men belønningen er fyrstelig.
    Naturen er lynhurtig, hvis man vender ryggen til. Ahorn er særligt drilske, fordi de første blade simpelthen ligner alt andet, synes jeg.
    God kamp og velbekomme.
    Kh Lisbeth

    Like

    1. Nærmest kurfyrstelig 🙂 Min mor siger altid, at naturen bare er ude på at slå os ihjel. Det er ikke helt løgn. Ahorn kan heldigvis nemt hives op de første par år, men så bliver de svære at få has på.
      Kh, Karen

      Like

  2. Hej Karen. I går plukker jeg hindbær inde i naboens have, de var rigtig gode, dejligt når der ikke er orm i. Forsat god ferie til dig. Knus Inger.

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.