Hvorfor fejrer vi ikke vores Grundlovsdag?

Det er Grundlovsdag i dag. Let overskygget af annoncer for billige Mads Christensen strømper, fordi 5. juni også er Fars Dag. Noget, der får meget større opmærksomhed end Grundloven og Grundlovsdag. Men  hvorfor fejrer vi ikke vores nationaldag?

Det er ikke engang alle, der har fri i dag. Der er et par forkølede politikere, der bruger dagen til selvpromovering, og havecentrene har travlt. Men det er også det.

Ser man til udlandet, vil man opleve, at de fejrer deres nationaldage med glæde, stolthed, fest, taler, underholdning og fyrværkeri. Norges 17. maj. Frankrigs 14. juli. Og ikke mindst amerikanernes 4. juli.

Sidste år var vi i USA den 4. juli. Ikke i en stor by med velorganiseret, officiel fejring, men i Carbondale, en meget lille by i Colorado.

Om formiddagen var der parade på hovedgaden. Paraden bestod i al sin enkelhed af af byens to brandbiler, der var pudset op, så de funklede i sommersolen. Derefter kom ambulancen og sheriffens fine og lige så nypudsede pickup truck. Fra bilruderne føg det med byger af slik til børnene, der sammen med deres forældre stod på fortovet og vinkede med flag og balloner. Der var en forrygende stemning af fest, stolthed og glæde. Efter den officielle parade var der børneparade. Små cykler – både med og uden støttehjul, barnevogne og større børn i grupper. Alt pyntet med flag og guirlander som campingbussen ovenfor. Det var virkelig festligt – og ungerne var noget så søde.

Senere på dagen tog vi videre til Glenwood Springs, hvor der var folkefest i parken, gratis bus fra parkeringspladsen ved byens highschool, koncerter, boder med mange forskellige slags mad, taler og det flotteste show af laserlys, der afsluttede festen ved 22 tiden.  Det var lasershow og ikke fyrværkeri på grund af faren for naturbrande i den knastørre julivarme. Mens vi sad der på græsset og lyttede til det lokale orkester spille nationalsangen, svævede to amerikanske ørne i langsomme cirkler over pladsen. Som bestilt til lejligheden.

Vores autocamper var også smykket med et lille amerikansk flag i dagens anledning.

Her i Danmark er vi så bange for at blive udråbt som nationalister, at vi helt glemmer, at nationalisme og patriotisme slet, slet ikke er det samme. Det er cool at sige, at man er flov over at være dansker. Det er cool, som Gnags at synge om, hvor dejligt her er i Danmark er, og så slutte hvert vers med ‘så skinner vi så sølle af det’.

Jeg bliver så forbandet over det. Jeg er glad for at være dansk. Jeg synes, jeg er heldig at være dansker. Jeg er stolt af vores land, der på trods af, at der bor færre mennesker, end der gør i området omkring Hamburg, alligevel forstår at sætte sit præg ude i verden – både handelsmæssigt, kulturelt, i sporten og militæret. Jeg synes, vores natur er smuk – især vores landbrugsland med marker, enge og skove. Jeg gider ikke grine hånligt af, at Himmelbjerget ikke er et bjerg. Vi er, hvad vi er, og det skal vi ikke skamme os over.

Når man tænker på de gamle ord om at elske sin næste, skal man lige huske, at der rent faktisk står: Du skal elske din næste som dig selv. Det vil altså også sige, at man skal elske sig selv, før man kan elske sin næste. Vrænger man af sig selv, hvordan kan man så andet end vrænge af andre?

Jeg vil gerne bestille en folkefest til næste år.

God Grundlovsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere. Vis alle indlæg af Karen Engell Dalsgaard