Krukkerier

Egentlig havde jeg tænkt mig at skrive lidt om arrangementer med krukker i haven. Det var første version af dette indlæg. Men så begyndte mine fingre at skrive af sig selv, og derfor kom det til at handle om noget helt andet. Kun billederne er de samme. Det kom til at handle om en helt anden slags krukkerier.

For at være en krukke er bare ikke det smarteste, man kan være. Vi har det alle sammen i os – krukkeriet. Især når vi overdriver verdens gangs betydning for netop os selv mere end for alle andre. Jeg er lidt krukket lige nu.

For det føles som lidt af en katastrofe, at jeg fra tirsdag igen skal ind på arbejde og ikke arbejde hjemmefra længere.

Jeg får mavekneb ved tanken om at skulle ind til byen igen. Igen bruge formuer på brændstof, igen slås om parkeringspladserne, igen stå i kø i Lidl sammen med alle de andre, der også fik fri klokken 16, og igen holde i kø på Ringvejen og på Viborgvej. Ja, bare at være væk hjemmefra så mange timer hver dag.

Men det er ikke en katastrofe. Det er godt. Det er godt, at verden begynder at åbne sig igen, så vi kan prøve at få styr på den katastrofale økonomiske situation, som coronakrisen har forårsaget.

En ting er den økonomiske situation her i landet. Den ser meget, meget skidt ud. Men ude i verden er det endnu værre. For vores fokus på en enkelt sygdom har flyttet opmærksomheden fra, at IS stormer frem igen i Irak – alene i weekenden dræbte de flere, end der er døde ‘med corona’ i Danmark i hele perioden.

Og millioner af mennesker bliver skubbet ud i – dybere – fattigdom. Det er dem, der ikke har haft for meget i forvejen, det går ud over. Ikke mindst i Sydeuropa, men også i alle de udkantsområder i alle lande, der primært lever af turisme. Deres jobs er væk. Grænserne er stadig lukket, turisterne kommer ikke, så der skal for eksempel ikke gøres rent på hotellerne. Tusinder af rengøringsassistenter, opvaskere og stuepiger er dermed arbejdsløse – i hele verden.

Det er bare et par bittesmå eksempler på, hvad den her tid har været skyld i. Så jeg skal ikke klynke over at skulle ind til Aarhus fra på tirsdag. Alligevel er jeg rigtig ked af, at den stille tid med hjemmearbejde og begrænset social kontakt er overstået.

For jeg har nydt at være herhjemme, nydt at kunne koncentrere mig om mit arbejde i uforstyrrethed, nydt at holde pauserne i haven og med hundene på marken og ikke ved kaffemaskinen. Nydt ikke at skulle være udadvendt og snakkende. Coronakrisen har været god for alle os, der henter energien i stilhed og ro, og som bliver totalt udmattede af mylder og sammenstimlen.

God torsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

10 kommentarer til “Krukkerier”

  1. Ja, der er mange ulykker, som har fået for lidt focus under coronakrisen. Ikke blot IS vejrer morgenluft. Også Putin som går offensivt ind i den heksekedel, Libyen er blevet. Han er en meget farlig mand.
    Jeg har spekuleret en del på, om en evt ny coronakrise igen vil betyde tvangsnedlukning af butikker/skoler/institutioner mv. Det tror jeg ikke, vi kan holde til i vores samfund. Prisen for de reddede menneskeliv hidtil har været høj.
    Men det kunne jo være glimrende, om hjemmearbejdsdage kunne blive alment accepterede. Det kunne det ikke i mit erhverv, som jeg blev pensioneret fra for 1/2 år siden, men jeg under alle med muligheden for det.

    Like

    1. Jeg er også meget bekymret over Putin… og kineserne for den sags skyld.
      Håber sandelig ikke, de lukker det hele igen. Der er de der nødhastelove virkeligt også bekymrende. Hmmm. Jeg tror, jeg går ud i haven, før jeg bliver helt overbekymret… 🙂

      Like

  2. Det er klogt at minde os om, at man både skal se det store og det små. Både i coronatider – og i andre tider. Det er fristende let bare at se, hvad JEG har brug for eller lyst til.
    Der er heldigvis en solfyldt pinse at slutte af med inden turen til Århus.
    Kh Lisbeth

    Like

  3. Der er så mange ting ved coronakrisen, som vækker til eftertanke. Dine eftertanker er kloge. – Og jeg har selv tænkt nogle, der ligner 😉
    Angående det med at arbejde hjemmefra hørte jeg for nogle dage siden om et IT-firma, hvor man fra nu af har indført en regel om, at ansatte hver dag selv kan vælge, om de vil arbejde hjemmefra eller møde op på kontoret. Interessant. En af mine gode venner fik to hjemmearbejdsdage, da han flyttede på landet og fik lang transporttid til arbejde. Måske kan du også få en ugentlig hjemmearbejdsdag …?
    Kh Nana

    Like

  4. Jeg har også arbejdet hjemmefra i 8 uger og nået mere end jeg gør på arbejde, sparet næsten 2 timer i transport og nydt at sidde på vores hjemmekontor. Min mand arbejdede hjemme i 3 uger og det nød vi begge. Kunne bl.a. spise frokost sammen og følte at vi havde mange flere dagtimer til rådighed. Godt for os alle lige at komme ned i gear og have så meget tid sammen. Men hvor bliver det dyrt for os allesammen😩 og intet vil blive som før Corona.
    Vh. Cornelia

    Like

    1. Det bliver hårdt fra på tirsdag…. Og dyrt med transporten. I de her uger har jeg brugt dieselpengene på blomster 🙂
      Vi er rigtig mange, der har nydt at arbejde hjemmefra – og fået meget mere lavet på kortere tid. Jeg tænker lidt, at måske kan det blive lettere at få lov at tage en hjemmearbejdsdag fra nu af? Hvor det har vist sig at virke?
      vh/Karen

      Like

  5. Hvor er det godt skrevet. Ja, det har haft mange negative konsekvenser for rigtig mange mennesker, men jeg håber også, at der er noget vi tager med os i hverdagen fremover. Det vil være fint at blive ved med at holde afstand. Det vil være fint ikke at sidde klemt på caféer og andre steder. Og så gør det heller ikke noget kun at give/få et kram af sine nærmeste og ikke alle andre. God arbejdslyst, selv om det ikke er hjemmefra. Hilsen Birgit M

    Like

Der er lukket for kommentarer.