En dejlig bededagsferie

De tre dage i bededagsferien var vel nok forskellige. Fredag var solrig og blæsende, lørdag var den skønneste sommerdag, og søndag var kold, grå og blæsende. Typisk dansk, omskifteligt vejr.

Men trenden er klar. Foråret vinder kampen. Alting grønnes, og blomsterne myldrer frem.

Dagene blev brugt godt. Fredag blev der ryddet en plads til auriklerne, som Nana med bloggen Mit Landliv fortæller, hun kender som Fløjlsaurikler. Det er et smukt navn, og det vil jeg kalde dem fremover. Her kan de få lov at brede sig.

Der blev også kantet og luget til den store guldmedalje, og lørdag blev der tid til at liste rundt og se, hvad der er på vej op og nyde solen og varmen. Den russiske kulsukker har vist sine første blade,

og bøgehækken springer ud.

Oppe i hegnet blomstrer det store æbletræ overdådigt, og der er en summen af bier i kronen.

Som altid, når jeg går tur med hundene og nyder fuglesangen og alt det grønne og blomstrende, er der en sang, der summer i hovedet et sted, ligesom bierne summer i æbletræets blomster. Lige nu er det meget passende den med ‘morgen i maj, når det grønnes’.

Skin over vang som en morgen med sang,
morgen i maj, når det grønnes.
Lifligheds magt gøre dorskhed opvakt,
så på Guds nåde der skønnes.
Tonerne dybe i gry og kvæld
røre selv hjertet så hårdt som fjeld.

Smukt ikke?

En lang weekend med havearbejde og meget mere kan godt gøre en lidt træt. Så er det godt med en lur på hundesofaen en kølig søndag eftermiddag.

Nu er det mandag, arbejdet er i gang – endnu hjemmefra på trods af diverse åbninger af samfundet. Men pyt – min udsigt er alligevel bedre her.

God mandag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

5 kommentarer til “En dejlig bededagsferie”

  1. Skulle man have en yndlingsmåned, måtte det da blive maj. – Sådan tænker jeg i hvert fald lige nu 🙂
    Jeg er glad for, at du kan lide navnet fløjlsaurikler. Det er hyggeligt, og minder mig om min mormors have.
    God aften til dig, Karen!
    Kh Nana

    Like

    1. Det er et meget bedre ord end Showaurikler, så det har jeg adopteret nu 🙂 Ja, maj er dejlig – og når vi når til juni, er det yndlingsmåneden. Februar er nok en af de eneste måneder, jeg ikke er så pjattet med. Men der har vi jo Kyndelmisse.
      Også god aften til jer!
      Kh, Karen

      Like

  2. Det har væet dejig med sol og varme. Skøbt at kunne nyde udetiden unden tykke jakker. Der er forandring i naturen hver dag, det er så dejligt at oplebe det. Det er en smuk salme du citerer. Den har jeg sungen mange gange i kirkekoret. Hygge herfra

    Like

Der er lukket for kommentarer.