Showaurikler – prinsesse eller landbokone?

Jeg har været så heldig at få nogle potter med aurikler. De rigtige aurikler og ikke haveprimula, som man ellers her i Skivholme altid har kaldt aurikler. Det hedder de bare her, så kom ikke og sig anderledes!

De her er bare anderledes. De er af den slags, der ligner billeder på engelske tekopper.

Jeg har ikke haft sådan nogle før, så jeg satte mig for at lære noget om dem, før jeg fandt dem en egnet plads i haven. De ser så eksotiske ud, at man næppe kan forestille sig, at de kan overleve i den stride vind her ude i det åbne land.

De første mange billeder, jeg fandt af dem på Google, viste dem da også i det, der blev kaldt aurikelteatre: udstillingsreoler ene og alene beregnet til at fremvise aurikler. Her kunne de stå med alle deres dejligheder og lade sig beundre. Deres andet navn, Showaurikler, passer dem så glimrende.

Derfor stillede jeg dem på min lille jernreol i drivhuset, mens jeg læste videre. Får man besøg af en prinsesse, er majestætsfornærmelse jo ikke det første, man skal begive sig af med.

Men aurikler er faktisk en primula. De hedder Primula X pubescens. Og primula er altså en udendørsblomst, prinsesse eller ej. Deres parfume er også en anelse natklubstung, så de har vist godt af lidt frisk luft.

Det læste jeg om i en artikel af Camilla Plum på Havenyt.dk, hvor hun skriver, at aurikler i gamle dage blev brugt som kantplanter i netop landbohaver, at de er ret nemme at så, og at de også sår sig selv ligesom almindelige primula og laver spændende nye farvekombinationer. Så ud skal de.

Prinsesserne må hellere se at vænne sig til, at der er ærter under madrasserne, og at de i deres nye liv er landbokoner. I dag vil jeg flytte et par stykker ud for at se, hvordan det går. De øvrige  lader jeg blive i potterne, mens de blomstrer. Det ville da være ærgerligt at forkorte blomstringen på grund af vind og vejr, så kun bladrosetterne var tilbage.

Prinsesserne kommer jo fra et trygt gartneri, så de er nu engang vant til bedre forhold. Når de engang har etableret sig i bedet, skal de nok komme igen. Men først vil jeg nyde de smukke og ret særpræget eksotiske blomster inde i mit mere og mere overfyldte drivhus.

(Vi har nattefrost igen lige nu, så en del af planterne i drivhuset skal blive der, til vi får lunere vejr. Jeg aner faktisk ikke, hvordan jeg skal få plads til plantesækkene til chilier og tomater…)

Hvis du vil på jagt efter aurikler af samme slags, har jeg set hos Claus Dalby, at de kommer til salg i Bilka i næste uge.

God torsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

6 kommentarer til “Showaurikler – prinsesse eller landbokone?”

  1. Fløjlsaurikler kaldte vi dem, der hvor jeg kommer fra. Under alle omstændigheder er de yndige. Ligeså smukke som både prinsesser og bondekoner 🙂

    Like

  2. Hvor er de smukke helt anderledes en dem vi ser her omkring hvor jeg køber blomster. Ville da være fint hvis de kan gro i din have og komme igen næste år. Du skriver fint om blomster måske du skulle have været gartner .

    Like

    1. De er nemlig rigtig fine. Bilka har dem vist. Mht at være gartner, havde det ikke været så ringe – eller måske haveskribent. Gartnerierhvervet er hårdt og udsat for naturens luner. Tørke, for meget regn – eller en coronakrise kan ødelægge forretningen lynhurtigt.

      Like

  3. I de gode gamle dage, da Claus Dalby havde tid til at passe sin blog, var han svært glad for disse showaurikler og havde netop et theater til dem. Man kan formentlig stadig finde hans indslag ..
    Hvor må det være dejligt at have et drivhus at kunne sætte tomater og blomster ud i. Mine vindueskarme kan ikke rigtigt rumme mere.. 8 tomatplanter, citronverbena, ananassalvie og pelargonie -som skal ud- samt en meget glad og livskraftig peberplante + chili, som antagelig må friste tilværelsen i de sydvendte vinduer..

    Like

    1. Claus Dalbys teater har jeg set for år tilbage – det passer fint ind i hans herskabelige villa og have. Ja, du kan tro, at jeg også er glad for drivhuset – det er langt, langt fra noget, jeg bare føler som en selvfølge, selvom jeg hader at gøre det rent om foråret 😀

      Like

Der er lukket for kommentarer.