Narcisser er bare mere driftsikre end tulipaner. Sådan er det. De er så giftige, at ingen æder dem, og de kommer igen år efter år. Tulipaner til gengæld. De er helt anderledes krukkede.
Jeg var blevet lidt træt af de krukkede, primadonna-tulipaner, der blomstrer én gang i haven og derefter aldrig viser andet end et par krøllede blade. Men tulipaner hører bare foråret til. De skal være der. Derfor har jeg dem i krukker nu. De skal ikke optage plads i bedene. Den plads kan bruges på andre og mere driftsikre planter.
Tulipaner i krukker er en fornøjelse. Man har glæde af dem længe. Fra man lægger løgene i krukker i drivhuset i oktober og hele vinteren, hvor man går og spejder efter de første spirer. Når de første spirer dukker frem, skal krukkerne ud i verden, selvom den virker kold og ugæstfri.
Man følger dem – kigger ned i spirerne efter blomsterknopper, venter igen – og pludselig en dag…
Krukkerne kan man anbringe, hvor man går forbi mange gange i løbet af dagen, og når blomsterne er færdige, er det slut. Punktum. Andre blomster i krukkerne og ingen ærgrelser næste år, hvor man glæder sig forgæves til at gense de fyldte, krøllede eller specielt farvede tulipaner.
Jeg bruger ikke mange penge på tulipanløg. Kun hvad der ville svare til en buket blomster eller to. Så spildt er det ikke, og frustrationen udebliver helt – bortset lige fra, at mus er glade for tulipanløg, og det var lykkedes de små bæster at plyndre to af krukkerne helt inde i drivhuset i vinter…
God mandag
Når man lægger løg i krukke om efteråret, kan man lægge låg over efter vanding. De behøver ikke mere vand før vinteren er forbi. Så slipper man for tyverier. Trick fra Claus Dalby
LikeLike
Sikke en god ide med et låg. Det havde jeg ikke tænkt på. Dalby er ellers en af mine guruer 🙂
LikeLike
Fik du min kommentar Karen. Den forsvandt bare!!!!!
LikeLike
Jeg fik den – har bare ikke kigget herinde før nu – har vildt travlt med arbejde, selvom jeg arbejder hjemme…
Knus, Karen
LikeLike
Jeg gør præcis som dig Karen.
Op med løgene når de er afblomstret og så tørre de til efteråret.
Til de skal i krukkerne igen.
I år har vi dog skulle vande dem ofte. Her er så tørt.
Klem og skøn dag
Charlotte
LikeLike
Jeg har stort set droppet tulipaner i bedene. Jeg vil overveje at lægge et par buketter i krukker til efteråret. Jeg har i forvejen krukker med erantis, perlehyacinter og mini-narcisser, der kommer frem efter tur. De ligger der permanent, men tulipanerne ku’ jeg godt overkomme at skifte 🙂
Kh Lisbeth
LikeLike
Jeg har tulipaner i bedene, men der skal lægges flere hvert år. Nogle tulipaner er gode og holder længere fx spring green, som er en virkelig dejlig tulipan. Også night queen er en god en af slagsen.
Jeg har en sti bag drivhus og staudebed hvor jeg hvert år lægger orange og violette tulipaner, men i år er der næsten ingen. Mosegrisene opdagede løgene så hurtigt som jeg satte dem. Jorden var meget blød dengang og man kunne ligefrem se sporene af dem. Jeg har dog også tulipaner i krukker, måske skulle jeg gøre noget mere i det…
LikeLike
Der er nogle af dem, der holder godt. De gammeldags apeldoorn og også purissima. Men de andre har jeg valgt at betragte som ‘buket i en potte’. Så bliver man ikke så skuffet 🙂 Mus og mosegrise elsker simpelthen tulipanløg. Og spiser de dem ikke, så gør ræven, der også ser dem som en delikatesse.
LikeLike