Pynt op alligevel!

Det er Palmesøndag i dag. Starten på påsken. Det bliver en anderledes påske for de fleste. Ingen påskegæster, ingen påskegudstjenester, ingen påskefrokoster. For nogle bliver det en dejlig tid med havearbejde og uforstyrret ro, for andre bliver det ren ensomhed.

Men uanset hvordan og hvorledes: Pynt op til påske! Der er særlig grund til at jage mismod væk i år.Er du helt alene, har du fortjent at få blomster og pynt i huset. Selvom du er er alene, bliver du meget gladere af at se på livsbekræftende pynt med blomster, lys og æg. Og er din påskerejse til varmere egne nu aflyst, så pynt ekstra meget op hjemme og gør det hele ekstra meget hyggeligt.

Skal du i haven, er det dejligt at komme ind fra blæsten og se dekorationer og buketter stå rundt omkring i huset. Ude skal der selvfølgelig også pyntes op til påske og forårsglæde.

Der er altid sygdom og død i verden. Altid. Og det hjælper ikke at klæde sig i sæk og aske og sukke, at der ligesom ikke er noget ved påsken i år, så du ikke orker at pynte op. Gør det alligevel.

Find pynteæggene frem fra gemmerne

og køb nogle påskeblomster. De koster ikke alverden,

og de lyser op både ude, inde – og i hjertet. Det er ligesom at smile, når man er sur. Kemien træder ind og gør en mere glad. Prøv selv.

Du gør dig selv en tjeneste, og du hjælper også vores trængte, danske gartnerier, der virkelig har det skidt lige nu. Det kan du læse mere om her: Køb blomster, køb blomster, hvor du også kan se, hvordan man kan vide, at det er en dansk plante, man køber. Du kan også købe blomster og planter på nettet, hvis du ikke tør eller kan/må gå ud.

Så se lige at få hentet en flok forårsglade blomster hjem og få pyntet op. Der skal jo gerne være kønne blomster næste år, når du igen skal have gæster, ikke?

Vi skal holde gang i landet, så godt vi kan, og vi skal ikke gå i sort og synke ned mismod, mens vi venter på næste pressemøde. Det har aldrig, aldrig, aldrig hjulpet nogen.

God Palmesøndag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

6 kommentarer til “Pynt op alligevel!”

  1. Jeg har købt nye påsketing blev enig med mig selv om at det trængte jeg til, og de er søde.
    Der kommer også friske blomster selv om jeg skal fejre min fødselsdag alene i påsken skal der ikke se trist ud her. Gælder om at finde noget at glædes over hverdag ja morgensang det nyder jeg hverdag.

    Like

    1. Tillykke med fødselsdagen, når du kommer til den. Selvfølgelig trængte du da til nye påsketing – det gør man da hver påske 😉 Du må have en rigtig god fødselsdag og hilse på venner og familie elektronisk. Det er du ikke alene om, selvom det alligevel er lidt trist, så blomster skal der til 🙂

      Like

  2. Jeg har hængt påske ting på troldgren for en tre uger siden, jeg elsker at pynte både inde og ude. God aften til dig Karen. Knus Inger.

    Like

  3. Jeg er helt enig. Og jeg påskepyntede faktisk for et stykke tid siden. I går smed jeg det første hold birke- og forsythiagrene ud. Jeg tog nye grene ind, og hængte påskepynten på dem. Jeg elsker påskepynt. Også i år 🙂 – Og jeg er helt vild med den gåseting, du viser på øverste billede. Den er SÅ charmerende!
    God Palmesøndag til jer!
    Kh Nana

    Like

Der er lukket for kommentarer.