De små primula er begyndt at springe ud i haven. Sjovt nok ser nogen af dem slet ikke ud som sidste år, hvor de blev købt og plantet, mens de var i blomst. De har skiftet farve.
Sidste år var de meget lysere, ja næsten hvide.
Ser man nærmere på stilkene, kan man godt se, at både stilke og knopper er mørke, selvom blomsten er sprunget hvid ud, så anlæggene til den ret forundelige lyserøde/lyslilla farve har været der.
Den næste er på vej, og jeg glæder mig til at se, hvad der sker med den.
Det kan være jordbunden, der har en anden kemi end gartnerjorden? Jeg har oplevet det før. Jeg har sat lilla primula ud og fået hvide næste år på samme plante. Denne gang er det omvendt, men det gør ikke spor. Den lyslilla/lyserøde primula er ganske bedårende, så jeg skal ikke brokke mig.
Jeg undrer mig bare over naturens forunderlighed på en fredag morgen i april, hvor solen nu skinner, men hvor det sneede lige før. Naturens underfundige forunderlighed.
Det mindste græs, jeg undrer på
i skove og i dale.
Hvor skulle jeg den visdom få
om det kun ret at tale.
God fredag.
De små blomster er så søde kan kun blive i godt humør når de står og lyser op.
LikeLike
De går nemlig lige i hjertet 🙂
LikeLike
Primula har jeg ikke forskaffet, men var i dag omkring planteskolen. Købte lidt forskelligt og sikrede mig, at der stod 5 7 på stregkoden 🙂 Det kom der til på alle potterne! Tak for den oplysning, du gav fornylig. Jeg har ladet den gå videre til folk omkring mig. De ville sørme også gerne støtte de danske blomsteravlere. Sidegevinst er jo så også den kortere transport..
LikeLike
Det var jeg også glad for at finde ud af. Stregkoder har altid været uforståelige for mig, og det er de til dels endnu. Men den her har jeg fanget 🙂
LikeLike
Den lyserøde farve er aldeles yndig. Men de der umiddelbart uforståelige ændringer i haven… den visdom får vi nok aldrig helt.
Kh Lisbeth
LikeLike
Jeg vil næsten sige: Forhåbentlig ikke. Der må godt være lidt mystik tilbage i verden 🙂
Kh Kare
LikeLike
Hej Karen. Det nogle flotte primula du har i haven. Det er noget sjovt vejr vi har i dag , der var sne hagl og sol. God weekend til dig. Knus Inger
LikeLike
Tak, Inger. Jeg elsker primula 🙂 Ja, det har godt nok været et rigtigt aprilsvejr – lunefuldt og foranderligt. Rigtig god påske til dig!
Knus, Karen
LikeLike