Lige før solen går ned, sker der noget med lyset. Mens solen er under skyerne, og før den går ned bag bakkerne, sender den et gyldent lys ind gennem sprækken mellem sky og horisont.
Lysindfaldet gør hulvejens træer til en gylden port. Gad vide, hvad der gemmer sig deromme på den anden side? Det er måske som i Løven, Heksen og Garderobeskabet? Eventyr, spænding og heltemod? Mindst da – ja det er helt ubegribeligt og uforudsigeligt, hvad der kan være på den anden side.
Nu ved jeg godt, det bare er vejen til Borum. Men at fantasien kan løbe af med en, er ikke spor mærkeligt, når lyset forvandler træstammer til guld –
et kort øjeblik før solen går sin vej for at skinne på alle dem på den anden side af jordkloden.
Telefonens kamera slører billederne lidt. Det sker, når man står i skyggen og fotograferer ud i lyset. Så det var endnu smukkere i virkeligheden.
Men jeg er sikker på, du kan fornemme det fortryllede øjeblik – det korte, lysende øjeblik mellem dag og aften, hvor poesien slipper igennem, og den lille aftensang ‘Nu går solen sin vej’ sniger sig ind i hovedet med sin kønne melodi, før man går ind for at lave aftensmad.
Nu går solen sin vej
for at skinne på andre,
for alle på jorden har brug for dens lys,
og de håber og venter
på dagen, du skaber,
for kun i din sol, Gud, kan livet fornys.
God torsdag.
Dalsgaard i Skivholme 
Hej Karen. Selv om billederne aldrig helt kan gengive virkeligheden, som den er, så er det meget smukke og fortryllende billeder. Jeg kan klart følge dine tanker med eventyr, der venter på den anden side. Eventyr, dem kan vi helt klart lidt. Ønsker dig en fortryllende dag.
LikeLike
Ja, hvem kan ikke lide eventyr? Bare de ender godt 🙂
LikeLike
Meget poetisk. Og hulvejen er eventyrligt smuk. Vi har desværre ikke den allersidste sol her i haven, for den kan bestemt noget.
Kh Lisbeth
LikeLike
I har da heldigvis så meget andet smukt i haven – jeg er stadig forundret over, hvad man kan gøre med så få kvadratmeter. Jeg er ikke længere bange for at blive gammel og få en lille have 🙂 Men den sidste sol er noget helt særligt. Sent på aftenen omkring Sankt Hans har jeg også fotograferet det røde lys på træerne – det er det rene trylleri.
Kh, Karen
LikeLike
Det er er mega flot. Engang vi gik i skoven inden solen gik ned så vi en træstub der var ild i. det var solen der skinner ned i stuppen, det var et flot syn. Knus Inger
LikeLike
Det får altså en til at tro på mirakler den slags 🙂
Knus, Karen
LikeLike
Det er guddommeligt smukt. Og jeg genkender følelsen af, at landskabet er fortryllet – og at man selv får lidt tryllestøv på sig 🙂
LikeLike
Det gør man nemlig, og det hænger lidt ved. Jeg tænker måske, at der er nogen, der har rystet Klokkeblomst over det – ligesom i Disneys juleshow 🙂
Kh, Karen
LikeLike