På jagt efter forårstegn

Mandag blev det vidunderligt vejr her – efter weekendens storm og regn. Typisk…

Vejret var stadig godt, da jeg kom hjem, og jeg gik ud på jagt efter forårstegn.

Forårstegnene er alle vegne, når man først begynder at kigge efter. Ud over vintergækkerne, der står og vokser sig lange og ranglede på skrænten,

er påskeliljerne i knop,

og de gule Claus Dalby tulipaner i højbedet ved pavillonen, som jeg har skrevet om før, står med tykke knopper.

Hyldebuskene og hybenroserne er begyndt at skyde, fuglene pipper, og stærene er begyndt på deres sædvanlige kamp om stærekasserne.

Det er alt sammen tegn, man ikke behøver være Sherlock Holmes for at tyde. Men skulle man alligevel have brug for et hint, mødte jeg også noget ganske usædvanligt. Et umiskendelig forårstegn, der er kommet tidligere, end jeg nogensinde har oplevet det.

Tre små forpjuskede anemoner i det lune bed foran B&B’en. Det er der, de kommer først hvert år, og så meget foran, som vi er i år, er det nok ikke så sært, at de dukker frem nu en tre ugers tid, før de plejer.

Nogle vælger at gå lidt i panik over et tidligt forår. Vi andre, der kan huske både meget tidlige og meget sene forår igennem tiden, slår koldt vand i blodet og tænker bare: Dejligt!

God tirsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

2 kommentarer til “På jagt efter forårstegn”

Der er lukket for kommentarer.