To buksetrolde

Man kan vist ikke kalde vores to hunde for andet end eksemplariske. Det er lidt fantastisk. I mandags kom Rosie i løbetid. Fredag fulgte den lange opløbne teenager, Maggie, efter.

Nu har vi to buksetrolde. Udenfor skal de selvfølgelig være bukseløse, som naturen har skabt dem – og som de foretrækker at være. Men – inde i stuen går det ikke de næste par uger.

Det med bukserne er lidt majestætsfornærmelse. Piiiinligt. Ydmygende. Øv.

Men de finder sig begge to i det, for når bukserne er kommet på, må de komme ind og putte i hundesofaen.

Og hvad er bedre end at putte i sofaen med ‘hundefar’ en stormfuld søndag eftermiddag?

Det er dejligt, at de allerede fra første færd har koordineret det med løbetiden. Det er  hormonerne, der ‘smitter’, og det er godt. For nu vil det hele være overstået på tre uger i stedet for på seks. Det gør ikke spor. Det er altså lidt bøvlet det med bukserne, og det bliver rart, når det er overstået.

God mandag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

4 kommentarer til “To buksetrolde”

Der er lukket for kommentarer.