Aftenrunden

Når klokken nærmer sig sengetid, går husbonden en sidste tur ud på marken med hundene. Jeg går det, jeg tænker på som ‘aftenrunden’.

Den runde, hvor jeg lige tjekker, at alt er, som det skal være. Jeg sætter blomsterne ud i den kolde baggang, så de bedre kan holde sig.

Tager tepotten og kopperne ud i køkkenet og sætter dem i opvaskeren. Glatter plaiderne og ryster puderne i sofaen og slukker lyset i stuen.

Putter aviser i avisposen.

Skifter karklud og viskestykker i køkkenet.

Henter brød til morgenmaden i kælderfryseren og ordner hundesengene.

Det tager fem minutter, og så er der klar til natten. Næste morgen kommer man ned til et hus i ro og orden. Det er dejligt.

Der er meget snak om, hvordan man får en god nattesøvn. Nogle siger ingen te eller kaffe om aftenen. Andre siger, at man skal holde sig fra fjernsyn og skærmlys en time, før man går i seng. Så ville jeg aldrig komme i seng, for jeg læser gerne e-bøger som det sidste, før jeg slukker lyset.

Men aftenrunden er med til at gøre min hjerne klar til hvile. Måske er det bare ritualer, der skal til? At man gør circa det samme på circa samme tid om aftenen, før man skal sove?

God tirsdag (jeg blev helt søvnig af at skrive det her… håber, du holdt dig vågen 🙂 )

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

4 kommentarer til “Aftenrunden”

  1. Hyggeligt ritual.
    Jeg sover hammergodt til fjernsynet, så jeg hører i hvert fald ikke i gruppen, der ikke tåler skærmlys. Hvis jeg en sjælden gang ikke kan sove, ser jeg bare en kedelig genudsendelse i fjernsynet – og det er der jo masser af. Det virker hver gang 🙂
    Kh Lisbeth

    Like

    1. Jeg bliver altid hidsig af at se fjernsyn med mindre det er Badehotellet eller en god film. Jeg får knopper af Anders Agger, græmmer mig over konkurrencerne og bliver rasende over den politiske ensretning i TV avisen. Så jeg holder mig mestendels til e-bøgerne om aftenen 🙂
      Kh, Karen

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.