Er Bilka ved at gå bag af dansen?

Normalt brokker jeg mig ikke over forretninger. Men det vil jeg gøre i dag. Med ret god grund.

Jeg er medlem af Bilkas haveklub – nå nej, ikke haveklub. ‘Garden Club’ hedder den på godt dansk. I går fik jeg en tilbudsmail derfra af den gode slags: 50% på alle frø for klubbens medlemmer. Jeg kiggede straks på Bilkas website og fandt alle de Claus Dalby frø, jeg gerne ville have i år.

Den smukke, enårige solhat Rudbeckia Sahara, prydgræs og en del flere. Så jeg holdt ved Bilka på vejen hjem.

Stor var skuffelsen, da de ikke havde et eneste Claus Dalby frø i butikken. Masser af andre frø. Rigtig mange andre frø. Hornum og Weibulls. Ret almindelige frø. Jeg spurgte efter Dalby frøene og derefter specifikt efter de enårige solhatte. Jeg fik at vide, at solhat altså ikke var et frø. Øhhhmmmm…. nå. Til sidst måtte den unge dame i gartnertøjet sige, at de ‘nok kun var på nettet, hvis jeg da havde set dem der’.

Der plejer ellers altid at være sådan et lidt lækkert træstativ med Dalby frøene, hvor man kan stå og kigge og vælge, så jeg var både skuffet og også noget prinsessefornærmet. Det er jo på grund af de frø, jeg overhovedet overvejer at købe frø i Bilka, når der er så mange gode webshops med spændende frø. Weibulls og Hornum har de jo alle steder. Udvalget fra Claus Dalby er efter min mening det eneste, der kan gøre Bilkas havecenter bare lidt interessant.

Købte jeg dem på Bilkas netbutik, ville hele det sparede beløb på de fire-fem pakker frø gå til porto.

Nu var jeg der, så jeg gik ind i butikken for at handle. Jeg havde set en spændende opskrift på amerikansk Salisbury Steak på nettet, og til den skulle man bruge en dåse champignonsuppe – sådan en Heinz eller Campbell sag. Og jeg kunne huske, at Bilka har en hel gang med det, de kalder verdensmad, hvor der da vist også var typiske amerikanske varer.

De typiske amerikanske varer viste sig primært at være slik. Udvalget var minimalt, og hylderne var halvtomme. Ingen Campbell supper, ingen chipotle chili i adobe, intet mix til ranch dressing og ingen chilibønner.

Til sidst købte jeg kartofler og mælk og kørte hjem. Kartofler og mælk havde de da. Men det har alle andre også.

Jeg bliver så skuffet, når jeg bliver skuffet. Skuffet over, at de praler af at have gud ved hvor mange varenumre, men at der overhovedet ikke er noget specielt – bare masser af næsten ens varer fra næsten ens mærker. Jeg tænker på, hvordan et supermarked af tilsvarende størrelse i Frankrig eller Italien – eller bare i Tyskland – ser ud, og så hænger jeg noget med mulen over at være henvist til gigantens fantasiløshed.

God lørdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

2 kommentarer til “Er Bilka ved at gå bag af dansen?”

  1. Jeg er også medlem af Bilkas Garden Club og fik også deres tilbud med 50% på frø. Men da jeg opdagede at det kun er i den fysiske butik at rabatten gjaldt, så blev jeg skuffet! Vi har ikke en Bilka lige rundt om hjørnet, så hele rabatten ville gå til i kørsel og så er der jo ligesom ikke sparet noget. Så jeg forstår godt din skuffelse

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.