Fødselsdag – bloggen er blevet otte år (!)

Dalsgaard i Skivholme blev otte år gammel i januar. Jeg tænkte ikke over det. Facebook mindede mig ikke om det, og det var der heller ikke andre, der gjorde. Det skete bare. Otte år har bloggen fulgt årets gang med alt det, der lige har optaget hende der skriverfruen i det øjeblik.

Der er andre blogs, der er ligeså gamle og ældre, men der er også rigtig mange, der starter op og lukker efter et års tid, når den store succes ikke kom med det samme.

Den store succes i form af priser og medieomtale kommer ikke til en blog som den her. Dertil går mine skriverier i alt for mange forskellige retninger. Der er havestof, der er mad, der er indretning, hunde og natur, og der er også glæde, grublerier og frustrationer over verdens gang – og af og til bare en lille historie, fordi den faldt mig ind – eller en sang eller salme.

Det er ikke blog af den slags, der får priser. En solid, lille succes, men ikke priser og en halv million læsere om måneden som de virkeligt succesrige genreblogs kan få.

Det er også ok. For jeg kan ikke skrive en genreblog. Jeg kan ikke fokusere på et enkelt område af livet og skrive kun om det året rundt. Der er alt for meget, der fylder. Haven fylder for eksempel i sommertiden.

Ikke lige nu.

Der fylder naturen meget mere, når det gælder det udendørs.

Mad og opskrifter, indendørs planter og blomster

– det er det, der fylder meget nu i vintertiden. Ikke så meget om sommeren. Fokus skifter hen over året – her på bloggen som i virkeligheden.

I 2019 blev årsgennemsnittet for sidevisninger 1400 om dagen. Det er jeg godt tilfreds med.

Det er alle jer, der gerne vil læse om lidt af hvert. Nogle går nok let hen over opskrifterne, andre springer blomsterstoffet over. Nogle kommer efter en opskrift og bliver for en historie. Søgeordene, der har ført folk herind, er meget forskellige og spænder bare i går fra ‘sneglekant’ over ‘erantis’ til ‘oksebov’, ‘svineskank’ og ‘jeppe aakjær’.

Tak for, at du læser med. Det er det, der gør det værd at skrive på bloggen og ikke bare i en dagbog, en opskriftsbog, en havedagbog, en rejsejournal, en naturkalender eller… hvad ved jeg. Og spring bare over, når der kommer noget, der bare ikke interesserer dig. Der skal nok komme noget andet en anden dag.

Bloggen er otte år gammel nu, og den skal nok blive ældre. Verdens ældste blogger er lige fyldt 108. Hun var 100, da jeg begyndte at skrive her i 2012.

God fredag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

32 kommentarer til “Fødselsdag – bloggen er blevet otte år (!)”

  1. Tillykke med din blog-fødselsdag – det er rigtigt sejt at have været på banen i så mange år og haft så meget på hjerte.
    Jeg nyder også dine forskellige skriverier og finder stor inspiration hos dig.
    Blot får jeg ikke ofte kommenteret.
    Selv blogger jeg på 9. år, men har især om vinteren svært ved at skrive om haverelaterede emner, så stabiliteten er ikke så stor.
    Bliv du bare ved 🙂

    Like

    1. Tak, Ulla 🙂 Det er også lang tid, din blog har været på banen. Nej, der er ikke meget haverelateret at skrive om, når vinterhvilen falder på haven. Nogle havebloggere skriver de der ‘bare det snart var forår’ indlæg. Dem er jeg ikke vild med. Foråret kommer jo, når det gør – og det er ikke januar 😀 Men så er der indlæggene om vinterpynt i haven og fuglefodring og forspiring – se så bliver det hyggeligt og sjovt at læse.

      Like

  2. Tillykke med bloggens fødselsdag, jeg tænker jeg har været med næsten hele vejen.
    Jeg hygger mig med at læse alle dine skriblerier og kan netop godt lide bloggen er så alsidig.
    Dine opskrifter er meget inspirerende, mange er afprøvet med succes.
    Kh Annette

    Like

  3. Kære Karen
    Kæmpe stort TILLYKKE med din 8 års blogger-fødselsdag! Jeg er er glad for din blog, måden du blogger på, og måden du skriver på, det passer perfekt til mit temperament, også at du skriver om lidt af hvert. Jeg har bogmærket mange af dine opskrifter, så her er næsten en lille kogebog fra dig af:-)))) 1400 sidevisninger pr dag er pænt mange, jeg syntes faktisk det er mega godt!!!
    God weekend
    Kærlig hilsen fra Anette

    Like

  4. Hej Karen stort tillykke med de 8 år🇩🇰Efter min mening er det bedste ved bloggen at den på ingen måde er forudsigelig – jeg glæder mig altid til at se hvilket emne du nu har beskrevet i dag, og uanset emne så er du eminent til at skrive og inspirere andre og tak for det😊. Kh Karen

    Like

  5. Kære Karen

    Stort tillykke med bloggens fødselsdag. Jeg nyder at følge med i dine skriverier om livet på landet – både om hundene, haven og maden. Jeg beundrer din produktivitet med hensyn til blogindlæg – så flittig bliver jeg vist aldrig. Jeg må sande, at det er svært at nå det hele, når jeg har to huse, to haver og mere end fuldtidsjob. Og når vi er på landet, er det haven jeg bruger min tid på.

    Jeg glæder mig til at følge med mange år endnu 😀

    Mange hilsener
    Anette

    Like

  6. Og en hyggelig blog, det er det! Tillykke med jubilæet 🙂 Jeg er ikke selv hundemenneske, men synes det er lidt sjovt at høre om dine firbenede og de narrestreger, de hitter på. Have, natur og mad -samt eftertænksomhed og filosoferen. Det er lige mig
    Jeg er desuden svært miliøskadet mht retskrivning. Der var ingen kære mor -heller ikke da jeg i barneårene pludselig befandt mig i en svensk skole og blev forlangt korrekt skrivning af. .. Det kom, men det holdt hårdt.
    Jeg skammer mig næsten over at sige det, men det er altså så rart at du skriver så flydende og uden sprogfejl.
    Jeg er blevet fast inventar for at se, hvad du nu finder på 🙂

    Like

    1. Tak, Susanne. Jeg har det på samme måde med retskrivning. Der er forfattere, jeg simpelthen har droppet, fordi jeg ikke kunne holde det dårlige sprog ud. Andre gange gør det ikke så meget. Nogle skriver lidt som en brækket arm. Deres tanker og ideer opvejer det bare fuldt ud.
      Men det er da sært, at så mange ikke kan finde ud af det med grammatikken. Det må være, fordi deres lærere heller ikke havde styr på det… 🙂

      Like

  7. Stort tillykke med blokkens fødselsdag🇩🇰🇩🇰
    Det er så dejligt at du skriver så alsidigt. Jeg nyder både dine opskrifter, huskelister, havetips, ja sådan set det hele. Dejligt du gider give gode ideer videre. Rigtig god weekend
    Mvh Henriette Holst

    Like

  8. Tillykke med din blog syntes at det forskellig der skrives om er den styrke. Holder meget af dine opskrifter men glæder mig også over at læse om hundene. Et vers er da smukt og får mig til at tænke over mange ting og er da dejligt at blive mindet om der er højt til loftet, og du skriver om mange smukke ting. Så glæder mig til at læse i mange år inu.
    Kærlig hilsen Jonna

    Like

  9. Hjertelig tillykke med bloggen. Jeg nyder dine historier hver dag om stort og småt og især hundene. Hilsen Marianne

    Like

  10. Til lykke til dig, bloggen og alle os, der læser med! Jeg kan godt lide din blog, netop fordi den tager det meste af livet med, fordi du giver af dig selv, og fordi du er vedholdende. Så jeg siger bare: Godt at du lover, at du vil fortsætte længe endnu 🙂
    Kh Nana

    Like

  11. Tillykke Karen. Det er flot klaret og vidner om dygtighed og stabilitet fra din side og kærlighed fra læserne, for vi kan lide din stil.
    Min blog er bare tre år og har en lille, men støt voksende læserskare, der endnu ikke har nået dine højder. Det er flotte tal, du har, synes jeg. Der er noget at stræbe efter.
    For mig er friheden det vigtigste frem for berømmelse og mange læsere. Jeg var ret meget i tvivl i begyndelsen, men er i dag glad for, at jeg har valgt at takke nej til fristende tilbud fra diverse firmaer, inkl, store Bilka, for selv om jeg umiddelbart bliver stolt, så er jeg bange for at blive bundet. Jeg dækker ikke lige så mange talenter og emner, som du gør, men genkender, at det er rart at kunne vælge fokus og holdning, som man vil.
    Tak, fordi du skriver, som du gør. Du er til stor inspiration.
    Og held og lykke med de næste mange år.
    Kh Lisbeth

    Like

    1. Tak, Lisbeth 🙂 Mon ikke, man skal lade Claus Dalby om at tumle med Bilka? Jeg har hørt fra både gartnere og andre firmaer, at kommer man først til at handle med de store, skal man tælle sine fingre, når man har givet hånd… Det er rart at kunne bestemme selv, og hverken du eller jeg skal jo leve af at skrive blogs. Jeg siger nej tak til de fleste tilbud, også selvom jeg godt kunne have lyst til at komme længere ud. Men så tænker jeg på alle de lænker, man ikke frivilligt skal stikke fødderne i 🙂
      Kh, Karen

      Like

  12. Tillykke med de 8 år! Har efterhånden ingen ide om hvor gammel vores er, men i hvertfald omkring 12-13 stykker. Tiden flyver, når man har det sjovt 😄. Vi har også takket pænt nej til find tilbud om sponsorat og events i årenes løb og er forblevet en lille hyggelig hobbyblog, da det er hvaf vores ambitoner rækker til 😁

    Like

    1. Det er vigtigt at holde ambitionerne på et niveau, hvor man selv kan være med. Jeg kan godt ønske mig at være som Valdemarsro eller Maden i mit liv – men – jeg vil også have frihed til at skrive om det, jeg har lyst til. Så de to ting kan ikke forenes, og det lever jeg glad med. Det er jo så hyggeligt at have en blog 🙂

      Liked by 1 person

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.