Kager fra hjertet – en boganmeldelse og en opskrift

‘Kager fra hjertet – gennem generationer’ hedder den mest spændende bagebog, jeg har mødt længe.

Den er skrevet af Gitte L. Brandenburg og Marianne Seidelin, og det smukke layout er udført af Amalie Løgstrup. En gennemført lækker bog.

Bogen indeholder 100 af forfatternes mest værdifulde arvestykker af den uvurderlige slags, nemlig opskrifter på de skønneste kager, nedskrevet af familiens kvinder igennem flere generationer – fra sidst i 1800 tallet til engang i tresserne.

Alle opskrifterne er testet, og nogle af opskrifterne er udstyret med tips til at ‘modernisere’ kagerne lidt (lidt citronskal gør aldrig skade).

Det er opskrifter på alle de kager, mange af os er vokset op med og næsten har glemt. Toscakage. Marmorkage. Napoleonshatte. Bedstefars Skæg. Dagmartærte. Alle de forjættende, sukkerholdige navne, der får næsen til at virre og hjernen til at spole tilbage. Formkager, lagkager, roulader, småkager, snitter, tørkager – simpelthen alle klassikerne.

Bogen er meget mere end en bagebog. Den indeholder mere end opskrifter. Billederne af de håndskrevne notater og de gamle familiebilleder med historier til gør den til et stykke dansk, kulinarisk kulturhistorie. Et stykke kulturhistorie, der virkelig ikke må gå i glemmebogen. Sikke en skat at få overdraget – og sikke en god måde at videregive den og gemme den for eftertiden.

Opskrifterne er nemme at gå til – bare gør, som der står, så går det ikke galt. Mange af dem kræver ikke mange ingredienser og kan bages efter en pludselig indskydelse uden ekstra indkøb af dyre sager.

Jeg har fået lov at dele en af opskrifterne efter eget valg. Og jeg har valgt Rungstedtærten. Endnu en af de kager, der får mig til at tænke på Badehotellets lyse charme, på min egen mors kager og min mormors med. På spinkle kopper af tyndt porcelæn, ‘den pæne dug’, og damer, der snakker.

Her får du opskriften.

Jeg bagte selv Rungstedtærte i går, og det tager under en time fra tanke til færdig kage. Det er et plus, for at bage noget lækkert behøver efter min mening ikke at være et ‘projekt’.

Det er ikke den sidste opskrift fra bogen, jeg vil prøve – og jeg vil være glad for at have den på hylden, når jeg får lyst til igen at bage en klassisk kage, der taler til både hjertet og maven. Den slags kager jeg gerne vil bage både til os selv og til gæster. Og så vil jeg tage den med ind i sofaen og læse om de mennesker, der bagte og spiste kagerne dengang. Om bageren på Fanø, om hans datter og hendes flotte sømand – om alle dem, der var unge engang, og som ikke er mere.

Bogen er på 180 sider, koster 295 kr. og kan købes lige her: Kager fra hjertet – gennem generationer og selvfølgelig også hos boghandlerne.

God, sød søndag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

6 kommentarer til “Kager fra hjertet – en boganmeldelse og en opskrift”

  1. Det fik mig til at tænke på den sirups lagkage som min mor bagte og jeg fik aldrig skrevet ned hvad hun kom i .Den var lagt sammen med smør crem som jeg tror hun lavede af margarine og flormelis hun brugte ikke smør var for dyrt syntes hun. Ja og målene var bare med en kop . Ja måske lykkes det mig en dag finde den. Ja et sidespring men bogen er jo som jeg forstår med alle de gode kager.

    Like

  2. Sikke en cliffhanger, du er ude med der! Den kalder bestemt på at blive bagt. Slankende er den også, ser jeg. Jeg undere mig en lille smule over fravær af salt. Det plejer at være en god ting, når der er gær og smør i spil. Men det savnede I måske ikke?
    Der er mange mange gamle skønne opskrifter derude. Flere burde komme frem med deres skatte..

    Like

    1. Det har du helt ret i. Der er rigtig mange gamle og skønne opskrifter, hvor fokus er på smag og ikke kun udseende. Jeg savnede ikke salt i kagen. Der er rigtig meget smør i, og det har jo salt i sig. Var den bagt med usaltet smør, ville den bliver alt for meget…

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.