Det er ikke kun primula, der lyser op i stuen her i januar. Næsten hvert år falder jeg også for en stor azalea. Nogle år er den hvid, i år er den lyserød.
Selvom de er den slags potteplanter, jeg tænker på som en ‘buket i en potte’, holder de faktisk rigtig længe, hvis man behandler dem rigtigt.
For det første skal man købe en med mange knopper. Ikke en med mange blomster. For det andet skal den stå lyst, men ikke i en vindueskarm med en udtørrende radiator under.
For det tredje skal den have en del vand. Men altid nedefra. Hver anden dag cirka skal den ud af skjuleren og stå i en skål med vand, til den har drukket det, den kan. Det tager en halv times tid.
Grunden til, at de skal vandes nedefra er helt den samme som med julestjernerne. De er drevet frem i et gartneri, og de er vant til at få vand nedefra. I det øverste lag af jorden er der lagret en del næringssalte. Vander man dem ned i jorden, svider det rødderne, og planten dør.
Husker man de tre ting, kan man for cirka 70 kroner have en kæmpestor azalea i blomst i vinduet i en god måneds tid. Og sådan en lyser altså op, så det er en fryd.
God onsdag.
Hej Karen. Ja, det er lige nu, at vi trænger til blomster og farver. Noget til at erstatte julepynten. Det er en meget smuk azalea, du har. Selv har jeg ikke haft så meget held med hverken azaleaer eller julestjerner. I år ser det dog mere lovende ud. Den 4. december fik jeg en stor, meget fin lys julestjerne foræret. Jeg har fulgt dit råd og vandet den nedefra og den står stadig lige fin og smuk på terrassen. Tusind tak for rådet. Måske jeg også skulle forsøge mig med azalea.
LikeLike
Det synes jeg da, du skal, Inge. Når man ved det med næringssaltene, er det jo ganske indlysende, og så laver man ikke den bommert mere.
LikeLike
Skøn plante, især i den mørke tid. Jeg har dem i vores “pæne” indgang” der er der ikke så varmet som i resten af huset . Det med at vande stueplanter nedefra det har jeg som barn lært af min mormor . Hun lærte mig også at de grønne blade på mange stueplanter blev glade for at blive tørret over med en klud dyppet i hvidtøl. men det var måske bare en ide, vand kunne nok gøre det samme. dog bruger jeg selv det med hvidtøl den dag i dag til de faste grønne blade. Hygge herfra
LikeLike
Hvidtøl? Okay… hvis planterne er glade, er vi det også. Men lige hvidtøl. Jeg ville tro, det gav en hinde på bladene, men din mormor ville næppe have tolereret klistrede blade. Jeg har brugt vandet fra tørretumbleren – det er nok det mest kalkfrie, man kan få hos os, og det vander jeg også orkideerne med. Men måske jeg skulle købe en hvidtøl?
Hygge her fra Skivholme, hvor strømmen er kommet igen 🙂
LikeLike
Sådan en mage til havde jeg også købt den holdt i to måneder så smed den alle blomster og blade
Den blev vandet jævnt og ståede køligt
Ca tyve grader
God Onsdagsdaw til alle i og omkring Skivholme
LikeLike
To måneder er sådan set også ret pænt.
Også god onsdagsdaw til jer på øen 🙂
LikeLike
Okidoki konen tror det er en forbandelse at azaleaer ikke kan overleve her i huset
Så to måneder er ret normalt
Tak for det Karen
LikeLike