Et lille frysertip

Det er i dag, der skal hentes kød ude på Aidt Slagtehus. Poser med hakkekød, kasser med bøffer, stege, suppeben og meget andet godt.

Der er sørget for et par ruller ekstra fryseposer, og fryseren er afrimet og foret med bagepapir. Bagepapir i bunden af en kummefryser er en rigtig god ting. Det forhindrer poserne i at fryse fast i bunden, hvad de let gør, selvom de er fint tørre og rene udenpå. Det er kondens, der giver det vand, der kan få en oksesteg til at sidde uhjælpeligt fast i bunden af en kummefryser. Det var egentlig bare lige det, jeg ville huske at sige. Bagepapir. Fryser.

Alt er således klar, og om få minutter lukker jeg for computeren og kører til Aidt. Og i aften, når alt er pakket, skal vi have en pariserbøf. Det er nemlig både lækkert, hurtigt og nemt.

God torsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.