Køerne er hentet

Det er altid sådan en lettelse, når vi kan sige det: Køerne er hentet.

De er sådan set fredsommelige nok. De er bare så store. En 6-700 kilo vejer de. Der er lidt mere end mig, og bliver de urolige og begynder at skubbe?

Husbonden, synes nok, jeg er lidt pjevset. De er jo så skikkelige, siger han. De små Dexter køer var meget mere vilde. Men jeg synes altså, de er meget store – og så de horn der. Får de en flue i øjet og virrer med deres godt en halv meter lange hoveder, skal man da ikke stå alt for tæt på. Jeg kan heller ikke lide, når husbonden går rundt inde hos dem i fangfolden. Jeg vil jo gerne beholde ham i mange år endnu.

Jeg kan bedst lide, når der er et hegn imellem dem og mig. Så rækker jeg dem gerne godbidder og fortæller dem, hvor smukke de er.

For de er smukke, og marken føles lidt tom i vintertiden, hvor der ingen køer er.

Men nu er de kørt. Det hele gik faktisk stille og roligt. Jeg ånder lettet op og går videre med dagens projekter, der ikke er nær så nervepirrende – heldigvis.

God mandag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

2 kommentarer til “Køerne er hentet”

  1. Jeg forstår dig! Hvem ved, hvad bier (og køer) tænker. Pludselig kan et eller andet få dem til at gå i panik eller blive arrige, og så vil man bare væk. Men dejligt med endnu en ting, der kan vinges af.
    Min pensionisttid er nu startet, og så glæder jeg mig til at starte processer og projekter samt at gøre dem færdige. Havearbejde, beskæring, løgsætning etc samt inderligt nødvendige indvendige sysler, som rengøring, oprydning og vinduespudsning

    Like

Der er lukket for kommentarer.