Tørrede blomster hos mig

Falmet skønhed – Dorthe Kvists bog, som jeg skrev om i går – hænger stadig i mig, og jeg har sådan en lyst til at pynte. Til at lave dekorationer – både med friskt og tørret. Til at stå ved bordet omgivet af grønt, tørret, grene, kogler og andre fund derudefra og bare lade ideerne komme strømmende.

Jeg ved godt, det først for alvor sker i slutningen af måneden, når det bliver tid til adventskransen og alt det andet dejlige.

Jeg har tit brugt tørrede blomster – især hortensia – i juledekorationer. For tørrede blomster kan give lige den lille smule farve, der gør sig så godt sammen med det grønne. Jeg vil helst have fortrinsvis naturpynt i dekorationer og kranse, men alligevel vil jeg gerne have et lille drys kulør.

Det kommer fint fra lidt tørrede blomster. Her fra hortensia og tørrede rosenknopper for nogle år siden.

Og tørrede pileurt et andet år. Frøstandene fra tæppepileurt tørrer så fint, og de beholder farven.

Kransen her med evighedsblomster så jeg hos Jeannett Fruergaard i august. Let og fin – og holdbar.

Selvom det er sent på året at gå ud og finde skatte til dekorationerne, er der stadig noget at hente. En tur i haven kan i hvert fald give pileurt og de tørre, gyldenbrune blomster på klatrehortensiaen

I grøftekanten har jeg fundet fine ting tidligere på året. Frøstande fra vild gulerod blandt andet. Jeg har en saks og poser i bilen, så jeg altid kan holde, når jeg spotter noget godt.

Og ovre fra vores lille skov er der kogler, bog og agernhatte. Mos finder jeg på skrænten mellem haven og græsmarken.

Når jeg skal i gang med at pynte i år, vil jeg skele til Dorthe Kvists bog. Forsøge at snige en anelse barok-trylleri ind. Det bliver ikke helt som i bogen, men lidt af ånden fra bogen må gerne svæve over dem. Der skal være plads til et dryp af poesi og eventyr – til dybde og lidt falmet skønhed.

For ordene falmet skønhed snurrer i mit hoved. De er som en regnbue, der er ved at opløses, som svage minder – og som jeg skrev om i går: som de næsten udviskede fresker, vi engang så i et forladt hus langt ude på landet i Toscana. Vi havde ikke kamera med på den lange gåtur, og det var før smartphones. Billedet er kun i hukommelsen, hvor det havde fortonet sig som farven på madonnaens blå kåbe og farven på de tørrede blomster, der skal med i årets juledekorationer.

God onsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

6 kommentarer til “Tørrede blomster hos mig”

  1. Hortensiablomster er så fine i både frisk og tørret form og jeg kan også virkelig godt lide roser i juledekorationerne. Jeg har også vænnet mig til helichrysum igen. Det er en dejlig tid vi går i møde, jeg samler også kogler og mos, det er hyggeligt 🙂

    Like

  2. Jeg tygger stadig på det med tørrede blomster… Jeg synes, jeg blev færdig med dem for 40 år siden (inkl mælkebøttefrø med hårlak på ;-))).
    Dine rosenknopper kan jeg nu ikke stå for. Hvor er de yndige.
    Egentlig har jeg det vist egentlig mest sådan med tørrede blomster, som jeg har det med rigtig, rigtig mange ting: jeg holder helt utrolig meget af det – hos andre.
    Jeg glæder mig i hvert til at se dine kreationer. Måske jeg kommer på andre tanker.
    Kh Lisbeth

    Like

    1. Det ved man aldrig 🙂 Jeg har hele tiden haft de ting i huset – bare ikke buketterne med spindelvæv. Dem blev jeg færdig med for mange år siden. Og de grimme, farvede brudeslør må de også gerne beholde. Men hver vinter har jeg haft noget stående fra sommeren. Tørrede hortensia, korn eller andre frøstande. Og jeg synes, der er noget nyt her – og noget kønt og stemningsskabende.
      Kh, Karen

      Like

      1. Jo, sådan kan jeg vist godt følge dig: Lidt fra sommeren, som man henter ind og glæder sig over til vinter. Jeg har jo sådan set også selv lidt kogler og bær 🙂
        Jeg er sikkert også bare totalt u-opdateret og en ‘falmet skønhed’, der automatisk tænker på støv og statice, og buketter af store tørrede græsser af ukendt sort samt dunhammere i en høj orange relief-lervase på gulvet i et hjørne. Dunhammerne var flotte indtil de eksploderede, og der var 10 mio frø i hele stuen. Jeg har prøvet.
        Jeg mindes forresten også skærme af bjørneklo på væggen !!!
        Jeg må tage mig sammen og følge med tiden. Min store skræk er at blive sådan en gammel bagstræberisk tudse…
        Godt, du er lidt mere moderne, så du kan gå forrest 🙂

        Like

      2. Hehe – der er nok en mening med, at jeg er så glad for ordene ‘falmet skønhed’. It takes one to know one, som man siger. Jeg synes nu, vi er nogle nydelige falmede skønheder 😀
        Nej dunhammere skal blive ude, og det skal de ukendte græsser også. Hvem ved, hvad de sår i potteplanterne? Og bjørneklo – jamen – jeg har stået på en vaklende trappestige med ørnenæbbet nede ved bækken for at klippe blomsterne af og smide dem i skraldespanden. Nu er de helt udryddet hos os, og det er bare godt 🙂

        Like

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: