Der skete et eller andet…

Dagens indlæg blev udsat for tekniske forstyrrelser – det er forsvundet i skyen et sted.

Det gør nu ikke så meget, for det handlede bare om, at det ikke er så let at have et lille landbrug længere. At al teknik er indrettet på de store industrilandbrug, og at der kommer de små, der ikke har finanser til topmoderne anlæg, til kort.

I det hele taget bliver der gjort meget for at gøre det sværere at bo på landet for tiden. Regionen har nedlagt den busrute, der går fra Silkeborg til Aarhus og betjener alle de små landsbyer på vejen. Den bus, som blandt andet de unge brugte for at komme ind til deres uddannelsessteder i Aarhus. Det har de gjort, fordi de har brugt så mange penge på letbanen inde i Aarhus, at de må spare på transporten udenfor Aarhus. Logik? Jaja – vi må køre de unge frem og tilbage i vores biler (der snart heller ikke må køre ind i Aarhus, hvis det ikke er nye biler…)

Og snakken om at forhøje ejendomsskatterne på landet? Så skatterne svarer til byernes, selvom vi hverken får offentlig transport, kloakering eller for den sags skyld kommunalt vand?

Det kan blive op til 10 gange så dyrt at bo med lidt jord til en hest eller to i baghaven, og det vil betyde, at mange må give op og flytte ind til byerne og bo og leve, som politikerne ønsker det. Kontrolleret, planlagt og politisk korrekt med udflugter ud på landet, hvor de kan gå tur på ergonomisk korrekte, afmærkede stier.

Det er en hel livsstil, de forsøger at udrydde. Livet på landet og i landsbyerne. Det var det, indlægget handlede om – og det er da så deprimerende, at det ikke er sært, at skyen åd det.

God tirsdag endnu en gang.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

4 kommentarer til “Der skete et eller andet…”

  1. Det er så trist, at det skal være svært at have et lille landbrug. – Eller bare et mellemstort. Og hvad er nu det med højrere ejendomsskatter i landzonen? Den snak har jeg indtil nu været lykkeligt uvidende om.
    Handlede dit af skyen opslugte indlæg om køerne? Jeg har lige set din kommentar ovre hos mig …
    Opmuntringsknus fra Nana

    Like

    1. Om køerne og om en splinterny lastbil, der kom efter dem. En, der ikke kunne køre i lidt vådt græs… Men pyt – det forsvandt – eller rettere sagt, bogstaverne blev til noget krimskrams, så jeg måtte slette det. Og så kunne jeg ikke huske, hvad jeg havde skrevet, så jeg skrev et nyt 🙂
      Kh, Karen

      Liked by 1 person

  2. Jeg vil lige indskyde, at Københavns kommune så sandelig også har fået øje på de rare penge fra ejendomsskatter.. Min beskedne 100 m2 bolig på 700 m2 grund koster mig 50.000 kr om året i ejendomsskatter.. Jeg kan ikke se, hvad de mange omgivende parceller betaler, og så kommer en snigende mistanke, at de slipper langt billigere..
    Jeg har ingen andre valg end at indefryse skatterne, når jeg på et tidspunkt som pensionist ikke har råd til at aflevere bemeldte sum længere.

    Like

    1. Det var godt nok voldsomt. Det er ikke mærkeligt, at ‘almindelige mennesker’ ikke har råd til at bo i København længere. Det er direkte skandaløst. Er der ikke et sted, hvor man kan se, hvad ejendomsskatterne er i ens eget område? Jeg tror det. Men de betaler nok lige så meget, som kommunen så kan bruge på talende bænke og løbehjul. Hmmmmffff.

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.